Konfirmationsmad

Fuldend konfirmanden og gæsternes dag, med et fantastisk måltid. Her har vi samlet alle vores opskrifter der gør sig godt, hvis du selv skal i køkkenet og forberede maden til konfirmationen.

Filtrér

Viser 10 ud af 10

  • Konfirmationsmenu - Hovedret på oksemørbrad og rødvinssauce

    3-retters konfirmationsmenu

    Lad vores kokke sørge for maden til konfirmationen

    Vi har skabt en smuk 3-retters konfirmationsmenu fuld af det danske forårs spæde råvarer, mørt kød, saftig dyppelse og friskbagt brød. Perfekt til at fejre den store dag med venner og familie.

    Bestil her
  • Mad til konfirmation

    Konfirmationsbuffet

    Lad vores kokke sørge for maden til konfirmationen

    Vælg en forårsfrisk buffet, når I skal fejre konfirmationsfest. Så er I sikre på, at der er noget til alle og at både store og små kan gå mætte og glade fra bordet.

    Bestil her
  • Vegetarisk konfirmationsbuffet

    Vegetarisk konfirmationsbuffet

    Lad vores kokke sørge for maden til konfirmationen

    Hold en grøn konfirmationsfest og lad vores kokke servere en vegetarisk buffet med sprøde salater, spændende delikatesser, saftige dressinger og nybagt brød.

    Bestil her

Konfirmationen er en dag fuld af forventninger og spænding med drømme om den perfekte forårsdag, hvor både konfirmand og gæster er glade. Maden spiller for mange og måske for dig en central rolle. Overvejer du selv at trække i forklædet og give dig i kast med den kulinariske kunst, når I skal markere ikke bare overgangen fra barn til voksen, men også at vi nu går en lunere og lysere tid i møde? Vi har samlet vores råd og idéer til succes, så du ikke behøver at gå på kompromis med hverken smag eller ønsker.

Læs med her, og bliv klogere på, hvilke overvejelser I kan gøre jer forinden I selv går i køkkenet.

Det kan virke som et uoverkommeligt projekt at give sig i kast med maden, når mange munde skal mættes, men der er heldigvis hjælp at hente. Du kan med fordel spørge dine nærmeste, om de vil give en hjælpende hånd. Giv dem f.eks. en ret, de kan stå for at medbringe med tilhørende opskrift og indkøbsliste.

Start i god tid - Så kan du hygge dig med projektet og undgå, at tiden indhenter dig. Her kan det anbefales, at du lægger en plan. Hvornår skal du handle ind? Hvad kan du lave i forvejen? Hvad kan du lave på dagen?

Mad til enhver smag

Når både venner og familie samles om højbordet, er der ofte mange forskellige madpræferencer, der alle skal tilgodeses, så samtlige gæster kan gå glade og mætte fra bordet. Buffeten er her en god og lækker løsning, som enhver vil elske at dykke ned i. De fleste af komponenterne på en buffet kan du forberede i forvejen, som du blot anretter flot og indbydende på dagen. Rør for eksempel dressinger og opbevar dem på køl, snit grøntsager dagen forinden, og bag brød og kager, som fryses og dernæst optøs og afpyntes på dagen. Desuden er mange retter ofte bedre dagen efter tilberedning, da de har haft mulighed for at trække smag natten over. Med buffeten kan du skabe en unik, karakterfuld sammensætning af retter, der tilfredsstiller ethvert smagsløg, barn som voksen. Oven for finder du vores bud på retter, der egner sig godt til store fade, så du kan glæde dine gæster med veltilberedte anretninger, variation og velsmag.

Lav din egen 3-retters menu til konfirmation

Er du ikke buffetens største fan, så fortvivl ej. Du kan med disse små fifs skabe en simpel men skøn menu for dig og dine kære.

Der findes et væld af forretter, men suppen er et godt og sikkert valg, der kan laves i forvejen, serveres kold, pyntes fint med forårets nyfangede fisk, friske urteskud og knas inden servering. Hovedretten kan med fordel bestå af et hovedelement, der kan langtidstilberedes i ovnen eller på grillen. Imens har du tid og ro til at pynte op eller lave anden tilbehør, som du finder inspiration til ovenfor. Slut middagen af med det søde punktum, hvor Meyers intense chokoladebrownie er et godt bud på en dessert, der vil bringe smil på læben hos enhver chokoladeelsker. En brownie kan nemt laves i større mængder, men gøres hurtig delikat og eksklusiv med friske bær og en kugle hjemmelavet vaniljeis.

Nøglen til succes, gæster i højt humør og en taknemmelig konfirmand er at holde det simpelt og bruge friske råvarer af høj kvalitet.

Brug sæsonens råvarer

Vælger du selv at forberede maden til festen, er det en god idé at anvende sæsonens lokale råvarer. Bring foråret i fokus med sprøde asparges, grønne agurker og salater, solmodne tomater og de første syrlige rabarbere. Danske, friske og fulde af smag. Med frugt og grønt i sæson undgår du samtidig sprøjtemidler, og får derimod mere smag, hvor kvalitet er i højsæde.

Det grønne

Sæt det grønne i fokus med retter, der hylder planteriget, glæder vegetaren og overrasker selv den største kødelsker. Med det grønne i centrum kan du skabe en menu eller en buffet, der både er indbydende, energifyldt og inspirerende. Et godt tip er, at tilsætte linser, kerner eller bønner i dine yndlingssalater for at give dem fylde, et ekstra skud protein og mæthed. Ellers kan du for eksempel prøve Meyers opskrifter og servere nye kartofler med dild, smør og salt, grønne aspagers med kapersvinaigrette eller kold agurkesuppe. Afslut med Meyers veganske chokolademousse, som du kan anrette i små patentglas og nemt hive ud af køleskabet og stolt servere.

Med dette i tankerne og med inspiration fra Meyers kan du med god grund og ro i sindet gå i gang med forberedelserne til den ultimative forårsfest anno 2020.