Mød en samarbejdspartner - Nabo Farm

Urterne i vores nytårsmenu kommer fra Nabo Farm. Nabo Farm har siden 2018 dyrket bæredygtige urter med nye effektive dyrkningsmetoder. Med Nabo Farm ville de bringe urban- og vertikal farming ind til byen og dermed producere en råvare, som man normalt ville få importeret.

Urter der smager af mere

Nabo Farm dyrker bæredygtige urter med nye effektive dyrkningsmetoder, kaldet hydroponik. Dvs. at de bruger mindre vand ved at genanvende det i et lukket kredsløb. Denne metode fandt de to co-founders af Nabo Farm, Jens Juul Krogshede og Sebastian Dragelykke, frem til i 2018. Her begyndte de at eksperimenteret med dyrkning af urter under LED-lamper. Tankerne omkring denne dyrkning kom fra et ideal om at skubbe fødevareproduktionen til at tage flere bæredygtige valg. Med Nabo Farm ville de bringe urban- og vertikal farming ind til byen og dermed producere en råvare, som man normalt ville få importeret. 

 

Urban farming

Nabo Farm arbejder for at være tæt på deres kunder for at kunne levere så friskt et produkt som muligt, og for at tillære deres kunder nye spisevaner ved at lære dem om, at urter kan bruges til meget mere end pynt på en ret – nogle af de urter, de dyrker, har nemlig så meget smag og kraft, at de kan indgå i retter som smagsgivere. Nabo Farm vælger også at høste i hånden på dagen, hvor urterne skal leveres – en levering, der foregår på elcykler. På denne måde får man sine urter helt friske og leveringen udleder et minimum af CO2.

For at minimere deres eget spild så meget som muligt, dyrker de urterne efter bestilling. Når dyrkningen og høsten afmåles efter kundernes behov, undgås der i de fleste tilfælde overforbrug. Denne tilgang har de skullet vænne deres kunder til. For dyrkningen tager tid, så en køkkenchef kan ikke komme en dag før, han ønsker at modtage en bestemt bestilling, da det hele skal times.

Nabo Farm er et urbant landbrug drevet efter bæredygtige principper. Vi dyrker dild, koriander, fennikel, tallerkensmækker og andet mikrogrønt, som vi leverer til en kundekreds bestående af lokale restauranter og kantiner.

- Nabo Farm

Mød Nabo Farm

Mikrogrønt fra Nabo Farm

Læs mere om Nabo Farm og deres produkter her: https://nabofarm.com/