Mød os på sommerens festivaler
Vi kan ikke vente med at få slået de første teltpæle i mulden, tændt op under gryderne og få serveret en hulens masse dejlig mad på sommerens festivaler. Festivalkalenderen byder blandt andet på Northside, Roskilde Festival og mange flere er i støbeskeen. Nedenfor kan du se, hvor du kan møde os på sommerens festivaler.
-
Fra strandfangst til luksussuppe
Tivoli Food Fest - 24. maj
Krabbebisqueworkshop - kl. 12-19
Kom med, når vi inviterer til kæmpe krabbebisqueworkshop som en del af Tivoli Food Fest. Her kan børn og voksne sammen forvandle strandkrabber til en god og kraftig bisque. Sammen hakker, snitter og forbereder vi – og så skal krabberne op i den store gryde. Når bisquen er færdig, er der naturligvis mulighed for at smage. Claus Meyer vil byde velkommen kl. 12, hvor han starter den første omgang strandkrabbebisque op. .
Læs mere
Strandkrabber er en overset spise i Danmark, som du selv kan sanke ved stranden. Den invasive art er ved at erobre de danske strande, så du kan med god samvittighed komme den i gryden derhjemme.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri formidler viden om skånsomt kystfiskeri og fortæller om det nye, statskontrollerede mærke NaturSkånsom, som strandkrabberne er omfattet af.
-
Meyers på festival
Bloom Festival 27.-29.maj
Sommeren 2022
Bloom Festival afholdes i Søndermarken - en festival om natur & videnskab.
Læs mere om Bloom
Her kan du opleve nogle af vor tids skarpeste forskere, filosoffer, kunstnere og tænkere i alt fra talks, walks og debatter til koncerter, mad, tænkepauser, kunst og kreative åndehuller.
Vi ruller ud med vores food truck 'Lille Meyer' og er klar med falafler lavet på danske bælgfrugter. Vi serverer både falafel-sandwich, lækre salater og festivalsnacks.
-
En fejring af æbletræernes blomstring
Apple Flower Festival
26. - 28. maj 20222
Siden 2012 har 900 mennesker deltaget i den forvoksede havefest på Lilleø med intime koncerter, solnedgangs DJ-sæt i strandkanten, klasseaktiviteter for børn og fællesspisning ved langborde mellem blomstrende frugttræer.
Læs mere
Apple Flower Festival vender tilbage 26-28.maj 2022 med en ekstra scene, flere koncerter, nye talks, mere spændende mad og drikke og ikke mindst Radio Lilleø, der sender på FM båndet med Thomas Vibe i topform og med besøg af blandt andre Fries Before Guys og R8DIOs Brian Lykke og Kasper Nielsen. Programmet udvikler sig uge for uge men line up’et tæller foreløbigt i tilfældig rækkefølge og udover de allerede nævnte: Ditlev Tamm, Sosa, Svaneborg Kardyb, Malte Ebert. Lowly, DJ Magnus Heunicke, Elijah Okello, Oliver Stilling, Eee Gee, Vincent F. Hendricks, Erwin Lauterbach, Kenneth Bager, Knud Romer, Oliver Prestele(ramen, Berlin), Sally Khallash&Astrid Haugh, Fiskerikajen, Koks(færøerne), Henrik Møller, Peter J Larsen.
-
Meyers på festival
Northside festival 2.-4. Juni
Sommeren 2022
Traditionen tro rykker vi teltpælene op og tager øst på til Århus. Vi er vilde med det østjyske og med alle de glade mennesker, som nyder den smukke symbiose af mad og musik i Ådalen.
Læs mere om Northside Festival
Denne gang er festivalen blevet helt grøn, og vi kommer med fire nye velsmagende bud på grønne og bæredygtige retter, hvor de danske bælgfrugter bliver omdrejningspunkt.
-
Meyers på festival
Madens Folkemøde 3.-4. juni
Sommeren 2022
Madens Folkemøde slår igen i år teltpælene i jorden i den lollandske muld på Engestofte Gods.
Læs mere om Madens Folkemøde
To dage, 3.-4. juni, om det der er på vores tallerkner, og måden vi producerer det på, og hvor store smagsoplevelser og måltidsoplevelser står i kø. Ambitionen er, at Madens Folkemøde sætter scenen for den vigtige demokratiske diskussion om vores fødevaresystem og vores madkultur.
Vi afholder igen i år vores kæmpe krabbebisque-workshop. Langs de danske kyster kan du sommeren igennem fange de velsmagende strandkrabber. Lær hvordan, du kan forvandle strandkrabber om til en god, kraftig krabbebisque, når vi sammen hakker, snitter og flækker krabber, som alt sammen tilberedes og simres.
Vi bidrager desuden med en række debatter, workshops og talks. Programmet opdateres løbende henover foråret.
-
Meyers på festiival
Syd For Solen 10.-12. juni
Sommeren 2022
Syd for Solen er en helt ny tre-dages musikfestival i Søndermarken på Frederiksberg. Her forenes banebrydende artister med smukke omgivelser for at skabe en unik oplevelse i hjertet af byen – én dag ad gangen.
Læs mere om Syd For Solen
På den nye tredages musikfestival ruller vi vores food truck 'Lille Meyer' ind. Vi er til stede med både bæredygtige, grønne retter baseret på bælgfrugter, men vi laver også vores klassiske festivalbasker, flæskestegssandwichen.
-
Meyers på festival
Roskilde festival 25/29. juni- 2. juli
Sommeren 2022
Vi er traditionen tro til stede på legendariske Roskilde Festival med masser af mad til de sultne festivalgæster.
Læs mere om Roskilde Festival
I perioden 29. juni – 2. juli har vi vores store bod ved Avalon, hvor vi serverer grønne retter lavet på bælgfrugter, flæskestegssandwichs og morgenmad og hjemmelavet drikke hos Morgen Meyer.
D. 25. juni - 2. juli er vores food truck 'Lille Meyer' også i år på campingområdet. Det betyder, at vi for første gang er til stede hele festivalen igennem, da Lille Meyer således slår lejr i campingområdet og sørger for både morgenmad, grønne retter og flæskestegssandwich.
-
Meyers på festival
Verdens Bedste Skovtur 9.-24. juli
Sommeren 2022
Skov–pop-up i Nordsjælland.
For 3. år i træk er vi ved Udsholt Strand nær Rågeleje, som forvandles til ”Verdens Bedste Skovtur”. Udover vores underfundige kulturprogram, der løber fra morgen til aften, sørger vi for friskbagt bagværk om morgenen, sprøde pizzaer i brændefyrede ovne, klassiske flæskestegssandwichs, grønne retter og gæste-kokke.
-
Meyers på festival
Frugtfestivalen 17.-18. september
Sommeren 2022
Frugtfestivalen er en årlig tilbagevende fejring af frugtavlen i Danmark med særligt fokus på Lolland, Falster, Fejø og Lilleø. Festivalen henvender sig til enhver, der privat eller professionelt interesserer sig for kulturen omkring dyrkning, forædling og nydelse af frugt.
Læs mere om frugtfestivalen
Vi kommer til sydhavsøerne med Meyers Bageri, og vi afholder blandt andet flere bageworkshops.
Nyheder
-
På hjerte
Gå amok i rabarber!
Rabarberen er en kærkommen gæst i køkkenet med sin dejlige smag og mange anvendelsesmuligheder, og netop nu vælter de røde stængler op af jorden i de danske haver.
-
På hjerte
Lune hveder til store bededag
Det er en smuk, dansk tradition at spise varme hveder til store bededag. At lukke øjnene, nyde duften af korn og kardemomme og sætte tænderne i den nyristede bolle, mens smørret langsomt smelter.
-
På hjerte
Nu kan du købe ølandsboller og hindbærsnitter fra Meyers hos Q8
Vi indgår nu et partnerskab med Q8, som gør økologisk bagværk af høj kvalitet tilgængeligt på alle Q8’s over 100 bemandede danske tankstationer frem mod sommeren 2022.
-
På hjerte
Mors Dag: sådan forkæler du kvinden i dit liv
Hvorfor er det egentlig vi fejrer Mors Dag, hvordan blev mærkedagen til, og hvad kan du gøre for at forkæle mor ekstra meget idag? Få inspiration til smagsoplevelser her
-
På hjerte
Spis efter sæsonens råvarer i maj
Kalenderen rammer maj måned, vi ser flere solrige dage og naturen blomstrer, hvilket også betyder også, at der er kommet en håndfuld nye råvarer i sæson. Prøver du at spise sundere, billigere og minimere dit klimaaftryk, kan du begynde at spise mere sæsonbaseret.
-
På hjerte
5 nemme livretter, som hele familien vil holde af
Sommetider har vi travlt, og måske skal maden gerne på bordet inden for 20 minutter. Og når tiden er knap, kan det være en fordel med et basalt repertoire af retter, som du ved kan laves med køkkenets basislager og et par enkelte klassikere fra køleskabet.