God fornøjelse.
Glæd jer til et udvalg af franske retter tilberedt af lokale råvarer, når vi onsdag 18. og torsdag 19. juni omdanner jeres kantine til en bistro. Traditionelt set er bistroen et sted, hvor man kan nyde enkle, autentiske og velsmagende retter – og hvor et måltid ikke nødvendigvis bør tage hele aftenen. Heraf opstår navnet bistro, som kommer fra det russiske ord bystro, der betyder hurtigt. Men selvom det lægger op til et hurtigt måltid, gør man en dyd ud af de klassiske tilberedningsmetoder og det ærlige håndværk. Vi kender alle den hyggelige bistro med afslappet atmosfære, hvor retterne er simple, men kvaliteten helt i top af gode lokale råvarer og ærligt håndværk. Til dette gastronomiske tema serverer vi jer retter, som kræver tid og omtanke og med stor genkendelig velsmag.
Glæd dig til sæsonnære og franske retter som hvide og grønne asparges, fransk rillette, salad niçoise, oksetatar og profiteroles, når vi inviterer inden for i bistroen og sætter stemningen for en anderledes, men alligevel velkendt dag i kantinen.
God fornøjelse.