Cook Camp (12-15 år)
2.795,-
pr. person
Meyers Madhus inviterer traditionen tro til Cook Camp – Fem madglade og sjove dage i sommerferien
Snør børnenes forklæder og send dem på årets Cook Camp, hvor døren åbnes til nogle hyggelige dage med kammeratskab, sjove lege, konkurrencer og naturligvis en masse lækker mad, som de selv vil være med til at lave. Ugen vil byde på en række kulinariske oplevelser, hvor børnene vil få mulighed for at dykke helt ned de 5 grundsmage, street food klassikere, variationer af godt bagværk og kreative måder at bruge bælgfrugter.
I løbet af ugen pakker vi madkurven og tager på udflugt for at udforske naturens skatkammer. Udflugtsdagen starter på en anden lokation i Københavnsområdet, og vi sender naturligvis information ud omkring dette hurtigst muligt i løbet af foråret.
Fredag eftermiddag vil alle ugens aktiviteter kulminere, og de seje unge mesterkokke vil invitere deres forældre ind i 3. baggård til et street food marked med alt der hører til.
Yderligere information om fredagens street food marked samt en konkret ugeplan vil blive sendt ud på mail senest en uge før start - men vi kan allerede nu love, at ugen vil byde på et bombardement af sanselige oplevelser og en blanding af tid i køkkenet, leg og læring.
Tidsrum:
Programmet er fra mandag til torsdag kl. 09-15 og fredag kl. 09-17.
Hvad får du?
- Råvarer, hovedsageligt økologiske, til al madlavning
- Frokost, mellemmåltider og drikkevarer hele ugen, samt morgenboller den første dag
- Kompendium med opskrifter, lege, let madteori og anden nyttig viden
- Smagsprøver med hjem i løbet af ugen, så familien kan smage med
- Meyers forklæde med hjem
Vigtig info:
En uge inden Cook Camp sender vi yderligere information ud vedr. ugens program.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52C, 2200 København N
Praktisk information
Vi anbefaler, at deltagende børn er mindst 8 år på vores forskellige madkurser for to generationer. Det gør vi med henblik på at kunne tilpasse niveauet bedst muligt til børnene, så alle kan blive udfordret i en tilpas grad og få en lærerig og sjov dag i køkkenet. Skulle der dog snige sig en madmodig 7-årig ind på kurset, tager vi naturligvis varmt imod alligevel.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kurset - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
Nogle gange har vi en del mad tilovers efter kurserne, derfor kan I med fordel medbringe en beholder og et net/en pose til kurset i tilfældet af at der kan tages rester med hjem.