Ært etc

ÆRT ETC er initieret af Meyers og er et åbent projekt, der binder landmænd, genbanker, frøsamlere tættere på forbrugeren gennem dyrkningen af traditionelle bælgfrugter. ÆRT ETC er et åbent formidlingsinitiativ af nordiske bælgfrugter, som binder sløjfe på landbruget, avlere, frøsamlere, kokke og danskernes tallerkner.

ÆRT ETC

ÆRT ETC er en markedsplads og tænketank, etableret med det formål at genskabe en tradition for at dyrke og spise bælgfrugter i Norden.

Initiativet drives af Jonas Astrup i Meyers Madhus i samspil med ressourcepersoner i Meyers og samarbejdspartnere udenfor virksomheden. De primære temaer i initiativet omhandler bevaringsarbejde af gamle sorter og biodiversitet, forbedring af dyrkningsmetoder og rensning, udvikling af nye samhandels – og samarbejdsmodeller i og på tværs af værdikæden, det sanselige arbejde med opskriftudvikling og smag, og ikke mindst indsatsen for at øge efterspørgslen efter ærter, bønner og linser, som meget gerne må være dyrket af bønder i Danmark, økologisk. Ultimativt ønsker initiativet at bidrage til accelereringen af den grønne omstilling af vores fælles madkultur og fødevaresystem.

Den danske bælgfrugttradition

Der har været dyrket bælgfrugter i Danmark igennem tusinder af år, men vi har i de seneste generationer haft for vane at forære en del af dem til landbrugets husdyr. Vi har derfor slået pjalterne sammen med økologer, der kan kan få ting til at gro, og som også synes at udvalgte ærter, linser og bønner fortjener lidt opmærksomhed.

På den måde håber vi sammen at kunne skrive et grønnere kapitel i vores fælles madkultur. For der findes givetvis kun få ting, hvis nogen overhovedet, man kan putte i jorden og som bedre forener smag, ernæring og fiksering af væsentlige mikronæringsstoffer i mulden med et lavt klimaftryk, end bælgfrugter.

Lad os genrejse Danmark som bælgfrugtnation
Danmark og norden har et ganske stedmoderligt forhold til bælgfrugter, der er en perifær råvare i langt de fleste køkkener. Det har ikke altid set sådan ud i Danmark. Indtil midten af 1800-tallet dyrkede vi bælgfrugter i stor stil, særligt ærter. De udgjorde en central dels af den dengang allestedsnærværende danske bondekost, og det var ikke ualmindeligt at spise ærter hver dag året rundt.

Vejen mod en grønnere omstiling af vores fødevaresystemer

Bælgfrugter

Ærterne udgjorde en vigtig del af sædskiftet i landbruget, fordi bælgplantens rodnet effektivt tilfører kvælstof til jorden. Et skift i retning af storskala husdyrhold og intensiv monokultur med hvede og byg (som foderafgrøder) fortrængte bælgfrugterne til en marginal plads i det danske landbrug, og derfor også i køkkenerne.

Få aktører, ildsjæle og organisationer som frøsamlerne har holdt liv i de tidligere så prisværdige ærtesorter. ÆRT ETC er et initiativ, der vil give bevægelsen en stemme ved både at agere markedsplads og åben tænketank, alt sammen med det formål at genskabe tradition for at dyrke og spise bælgfrugter i norden.

Tæt på bælgefrugter

ÆRT ETC
Hvorfor?

Det bor i vores DNA i Meyers at forløse samfundsmæssige og kulinariske udfordringer; at eksplorere og udvikle den fælles danske madkultur. Brugen af bælgfrugter er en opgave, der er blevet stillet fra flere sider. Dels fra internationale forskere, fx The EAT-Lancet Commission on Food, Planet, Health og dels fra egne myndigheder (De klimavenlige kostråd). Vi skal forandre vores spisemønstre – hellere i går end i morgen. Omvæltninger af den karakter påkalder en bevægelse, en dyb og tillidsfuld samtale i værdikæden – og det er det, vi stiller os til rådighed for med initiativet ært-etc:

Hvordan kan vi genskabe traditionen for at dyrke og spise bælgfrugter i norden?

Initiativet er et forsøg på at føre meningsfulde samtaler om vores egen madkultur og et løfte til kommende generationer om, at vi ikke lod stå til i arbejdet med de afgrøder, der knytter sig særligt gunstigt til norden.


Læs essay i Weekendavisen

Gå på opdagelse
I vores opskrifter med bælgfrugter

Opskrifter

Se opskrifter med bælgfrugter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.