Surdejstempura

Reducer dit madspild, og brug din overskydende surdej til at lave disse forrygende sprøde og delikate grøntsagssnacks. Samtidig får du ryddet op i grøntsagsskuffen – stort set alt kan bruges. Server surdejstempuraen som en lille forret, som snack til en øl eller en drink, eller som et uventet eftermiddagsmåltid til ungerne.

Surdejstempura

Sådan gør du

Start med at tjekke konsistensen på surdejen: Den skal være som en tyk pandekagedej. Hvis den er for tynd, kan du piske lidt ekstra hvedemel i. Smag surdejen til med en lille smule salt.

Kom ca. 2 cm olie i en gryde, og varm den op til ca. 150°. Dyp grøntsagerne i surdejen, og kom dem direkte ned i den varme olie, nogle stykker ad gangen. Steg grøntsagerne gyldne på begge sider, tag dem op, og læg dem på en tallerken med et stykke fedtsugende papir eller et viskestykke.

Server de stegte grønsager med det samme, mens de stadig er helt sprøde og friske.

Meyers Bageskole

I Meyers Bageskole kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med.

Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra blåbærsnurrer over rugbrød til saftige hvedebrød. Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive.

Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier og Meyers Madhus, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal.


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.