Sådan gør du
Rens rødbederne, uden at skrælle dem, og læg dem i et ildfast fad. Drys dem med salt. Bag dem i ovnen ved 150° i 1½-2 timer, til de er møre. Lad rødbederne køle af, og pil skindet af dem. Skær dem i tynde skiver – eller grove stykker
Skræl daikonen, og skær den i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg skiverne i koldt vand i 20 minutter, hvis du har tid.
Skær agurken i skiver.
Pil rødløget, og skær det i så tynde både, som du kan – gerne på et mandolinjern.
Misodressing
Rør misopasta med limesaft, tamari, sesamolie, finthakket hvidløg og rørsukker til en glat dressing.
Ved servering
Fordel rødbederne på et fad. Skyl shisobladene, og bræk dem i mindre stykker. Hæld vandet fra daikonskiverne, og slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke. Vend daikonskiver, agurkeskiver og løg med det meste af misodressingen, og anret dem oven på rødbederne. Slut af med sesamfrø, shisoblade og resten af dressingen
Ingredienser
800 rødbeder
havsalt
8 cm daikon (kinaradise)
1 agurk
1 lille rødløg
Misodressing
2 spsk misopasta
1 dl limesaft
1 spsk tamari eller sojasauce
1 spsk mørk sesamolie
1 fed hvidløg
1 spsk rørsukker
Desuden
1 håndfuld shiso blade (fås hos asiatiske købmænd; alternativt basilikum eller kørvel)
1 spsk ristede sesamfrø