Sådan gør du
Risottokugler
Kog grøntsagsbouillon op - den skal være lige under kogepunktet under hele tilberedningen. Rens dine svampe og skær dem ud i mindre stykker. Steg svampene gyldne i olivenolie sæt dem herefter til side.
Hak løget og hvidløget fint og sauter det i halvdelen af smørret. Tilsæt risene og lad dem riste med i ca. 1 min. Tilsæt hvidvinen og lad risene absorbere vinen, inden der tilsættes lidt af grøntsags bouillonen, svampene og en smule salt/peber. Risottoen skal koge hele tiden og der skal røres i gryden så den ikke sætter sig i bunden. Løbende tilsættes der bouillon, til risene er færdige. Dette tager ca. 18 min.
Tag gryden fra blusset og tilsæt ost, smør og smag risottoen til. Risottoen skal helst stå til dagen efter, så der kan rulles små kugler, som paneres i mel, æg og panko. Herefter friteres risottokuglerne i 170 C varm olie, til de er gyldne.
Ingredienser
Risottokugler
150 g grødris
80 g smør
1 stk æg
1 fed hvidløg
1 dl hvidvin
50 g vesterhavsost
150 g pigsvampe
40 g olivenolie
½ liter grøntsagsbouillon (ca.)
Panering
200 g panko
3 stk æg
200 g mel