Tilbage til opskrifter

Grov salat med pesto grillede broccolini og Nakskov brunært

Nakskov Brunært er en unik, bevaringsværdig markært med historisk tilknytning til den fede muld på Lolland. Nakskov Brunærter har en fyldig og delikat ærtesmag med god kogefasthed, der gør den meget velegnet i ærtesupper, i gryde- retter, som puré eller mos.  Her bruger vi ærten i en mættende salat med de sprøde broccolini som er en hybrid af broccoli og kinesisk kål, og som både smager af broccoli og af asparges.

Sådan gør du

Dagen før

Ærternes sættes i blød cirka 6-8 timer eller natten over i rigeligt koldt vand på køl.

Salaten

Ærternes koges i cirka. 30-40 minutter og køles let af. Broccolini vendes med lidt olie, salt og peber. Grilles et par minutter på hver side på en varm grillpande. Nakskov brunært vendes med pestoen og smages til med salt, peber og lidt citronsaft. Anrettes på en stor tallerken med grillet broccolini. Toppes med solsikkekerner, revet ost og plukkede friske basilikumsblade.

Ingredienser

400 g tilberedte nakskov brunærter
200 g Broccolini
50 g ristede solsikkekerner
1 bundt frisk basilikum
1 bøtte basilikumspesto fra Meyers eller 200-250 g hjemmelavet
50 g krystalost
citron
olivenolie
salt og peber