Det skulle vise sig at være en succes at lade bymidten i den smukke købstad lægge rammer til samtaler, smagsoplevelser og skarpe perspektiver på fremtidens mad. For besøgstallet blev i år tredoblet i forhold til sidste år; tæt på 35.000 mennesker lagde vejen forbi, og det var en fornøjelse at møde mange af jer, der også var taget til Falster for at gå på opdagelse i vores fælles madkultur.
Skolemad som en kerneopgave
Torsdag diskuterede et panel bestående af Andreas Hansen, Nordisk Direktør for FN’s World Food Programme, Martin Lohse, formand for Børn og Skoleudvalg i Gulborgsund Kommune og Malene Mosbæk, seniorprojektleder i Meyers Madhus den nationale forsøgsordning for skolemad i Danmark.
En af de væsentlige konklusioner var, at skolemad er et stærkt greb til at arbejde med ulighed i sundhed, trivsel og klimavenlige fødevarer globalt og lokalt, men der var også enighed om, at drømmen er, at mad og måltider bliver skrevet ind i folkeskoleloven og bliver betragtet som en del af skolens kerneopgave på højde med dansk og matematik.
Fremtiden for spisemærket
Fredag startede dagen på Folkemødescenen under det store kastanjetræ på bytorvet i Nykøbing. Her var seniorrådgiver for Meyers, Karen Hertz en del af debatten om, hvordan vi kan sikre fremtidens for det økologiske spisemærke. På scenen var blandt andre også Christian Friis Bach, Folketingsmedlem for Venstre og Rasmus Prehn, Direktør i Økologisk Landsforening, som kunne blive enige om, at spisemærket er et vigtigt strategisk redskab, hvis vi skal nå regeringen målsætning om at fordoble både det økologiske areal og markedet inden 2030.
Men paneldeltagerne havde forskellige idéer om, hvordan det organisatorisk skal placeres og hvem, der skal driver kampen. Her påpegede Karen blandt andet, at ”det er forbrugernes ansvar at vælge økologi. Men det er økologiens ansvar at revitalisere sig selv og genfortælle alt det, vi får ud af en økologisk madkultur.”
Både pointen om, at der skal være et økonomisk incitament til at prioritere økologi og at udbuddet af økologiske råvarer kan stimuleres gennem de offentlige køkkener og kantiner blev belyst, men også essensen i, at særligt det private foodservice, såsom hoteller, restauranter og caféer halter efter i forhold til at prioritere et økologisk fokus.
Grøn mad i kirken
Hvis ikke der allerede var varmet op under debatterne og de samtalelystne publikummer og panelister, gjorde majsolen sit til, at der skruet yderligere op. En skyfri himmel var kulissen, da vi trådte ind i Klosterkirken og lige akkurat kunne finde en plads på kirkebænkene. Her var folk mødt op for at høre Claus Meyer i samtale med udviklingschef og bælgfrugtsforekæmper hos Meyers Jonas Astrup og præst Poul Joakim Stender. De tre diskuterede samvittighed, skyld, skam og tilgivelse i forhold til maden og måltidet i en tid, hvor vi jævnligt får at vide, at vi skal spise mindre kød og mere grønt.
Poul Joakim Stender var hurtig til at konkludere, at ”skammen er god! Den hjælper os til at føle en sammenhæng med verden”, mens Jonas Astrup bød ind med ”at maden og det vi spiser, er en analogi til det liv, man gerne selv vil leve” og Claus Meyer fortsatte den tankestrøm ved at sende publikum videre ud i dagens program med ordene: ”Når tilberedningen af de daglige måltider afkobles fra vores levede liv, og når vi spiser alene, udsætter vi os selv for et tab af mening, der nok ikke kan overvurderes.”
Diamanten i det hjemmelavede måltid
Så var det tid til at blive klogere på, hvordan vi får de grønne vaner ned på tallerkenen. På Køkkenscenen var faglig chef fra Meyers Madhus, Bo Frederiksen, i gang med at rigge et par store gryder til, mens publikum samlede sig på de solvarme bænke. Nu skulle der laves mad! Udviklingschef Jonas Astrup udpegede to køkkenkompetente damer til scenen, som fik tjansen at røre i gryderne med belugabolo og korn-otto. Imens kunne publikum høre Bo Frederiksen koge 30 års erfaring ned til en times tips og tricks til det grønne hverdagskøkken, inden de dampende varme smagsprøver gik rundt.
Men selvom Bo og Jonas slog på tromme for det hjemmelavede måltid med håndfaste tips til at spise sundere, grønnere, klogere og mere klimavenligt, viser tallene samtidig, at forbruget af færdigretter er stødt stigende. Og det var omdrejningspunktet for en af eftermiddagens sidste debatter, hvor blandt andre Judith Kyst, direktør for Madkulturen, Ole Troelsø, madanmelder på Dagbladet Børsen og Richo Boss, kædedirektør i MENY var på scenen. De diskuterede, hvordan vi sikrer kvaliteten og sundheden i convenience-produkter; en debat der sluttede med ordene ”der er en direkte sammenhæng mellem tiden, vi bruger i køkkenet, og tiden vi bruger omkring middagsbordet”.
Og det var måske omdrejningspunktet for flere af årets debatter – at der ligger en stor gevinst for os alle sammen i, måske bare en gang i mellem, at tilberede et måltid mad og spise i fællesskab, og at kampen imod klimakrisen også skal vindes i køkkenet og omkring middagsbordet. Ikke mindst er det værd at huske, at når vi tager vores yngste generationer med i køkkenet, giver vi dem et vigtigt redskab de kan bruge hver dag resten af livet til at vise andre mennesker deres kærlighed.
Lad os fremtidssikre vores madkultur med både jordforbindelse og højt til loftet
Sidst på dagen kunne man fornemme den koncentrerede stemning fra det store telt, der husede kokkekonkurrencen Bocuse D’or, hvor den danske finalist skulle findes. Og sådan formåede Madens Folkemøde også i år at favne spørgsmål helt nede i mulden og ude på marken og overvejelser om en mere bæredygtig madkultur i de allerhøjeste luftlag.
Vi siger tak for en forrygende sjette udgave af Madens Folkemøde. Tre dage, der bød på flere tusinde nysgerrige gæster, vidende meningsdannere og dygtige madmennesker – vi glæder os allerede til næste år.
