Derfor skal du spise sæsonbaseret
I dag kan man få alle slags frugter og grøntsager hele året rundt, fordi vi får mange af vores fødevarer fra Sydeuropa eller Sydamerika. Det kan gøre det svært at gennemskue, hvornår de enkelte råvarer er i højsæson. Alligevel er der en stor smagsmæssig forskel på en dansk frilandstomat i august og en spansk drivhustomat i februar. Men udover smagen giver det også en naturlig variation i måltiderne og noget at glæde sig til, når vi lader råvaresæsonerne bestemme, hvad vi spiser.
Her er 5 gode grunde til at spise efter sæsonen:
- Det giver variation i måltiderne året igennem, så naturens gang viser sig på tallerkenen.
- Råvarerne smager af mere, og de er flottere og mere saftige.
- Du får friske råvarer, der er høstet, mens de er modne, og derfor rige på næringsstoffer.
- Du minimerer klimaaftrykket fra transport.
- Der kan være penge at spare i højsæsonen for en råvare.
Spis disse råvarer med god samvittighed i november
Efteråret er på alle måder et overflødighedshorn af dejlige råvarer, og herunder kan du hente inspiration til, hvordan råvarer som kål, rodfrugter, æbler, vildt og alle de andre vidunderlige sager bliver til måltider i dit køkken.
Du kan se vores overblik over råvarerne i sæson nedenfor: