Fish and chips med tartarsauce

Her får du sprød paneret torsk, gyldne kartofler og en lækker hjemmelavet tatarsauce – helt uden frituregryden. Fisken paneres med rasp for at bevare sin lette konsistens og smag. Opskriften byder også på et tip til en klassisk øldej, hvis du vil prøve en lidt anderledes panering – det er absolut umagen værd.

Fish and chips med tartarsauce

Sådan gør du

Kartofler

Skær kartoflerne i halve eller kvarter – skræl dem ikke – og vend dem med olie og salt. Fordel dem i ét lag i et ovnfast fad eller på en bradepande, og steg dem i ovnen ved 200° i 25-30 minutter, til de er gyldne og sprøde

Tartarsauce

Rør mayonnaise med estragon, hakkede kapers, rødløg og purløg. Smag til med lidt citronsaft eller eddike og salt og peber.

Fisk

Skær fisken i fire stykker. Drys dem med lidt salt, og hvis du har tid, så lad dem trække i 20 minutter i køleskabet. Slå ægget ud, og pisk det let med en gaffel. Vend fisken i ægget, derefter i rasp, og klap fisken let, så raspen bliver siddende. Kom nok olie i en lille stegepande, til at det er ca. 2 cm dybt. Varm olien op. Du kan tjekke, om den er varm nok med en tændstik uden svovl. Det skal syde og boble omkring den. Har du et termometer skal olien være 180°. Kom et stykke fisk i panden – eller flere, hvis de kan være der uden at støde sammen – og steg det i ca. 3 minutter, til undersiden er gylden. Vend det forsigtigt, og steg i et par minutter til. Løft fisken over på et stykke køkkenrulle, og krydr med salt. Hvis fisken når at blive kold, kan du lune den let i ovnen.

Servér den panerede fisk med de sprøde kartofler og din hjemmelavet tartarsauce.

Meyers når du flytter hjemmefra

De fleste af bogens over 100 nye opskrifter er hverdagsmåltider med hovedvægt på de grønne råvarer, men der er også blevet plads til overdådig weekendmad, klassikere fra mormorkøkkenet, snacks, bagværk, drikke og desserter – alle skræddersyet til unge, der skal til at stå på egne ben i køkkenet.

Den nysgerrige begynderkok kan prøve sine evner på retter som blomkålssuppe med harissa, fyldt pasta med græskar og grønkål, aubergine-daal, vege-burgere, falafel, fish and chips, æblemost-braiseret gris og meget mere. I bogens afsluttende kapitel findes opskrifter på syltede sager, grundsaucer, croutoner, salsa, dips, kimchi og andet tilbehør, som ikke er obligatorisk stof, men kan give inspiration, når lysten til at bruge lidt længere tid i køkkenet melder sig.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.