Meyers økologiske bælgfrugter i Meny

Bælgfrugter, som bønner, linser og ærter, kan bidrage med en masse godt til vores måltider. Her på siden kan du læse, hvordan du håndterer dine bælgfrugter.

  • Grønne proteiner

    Kog med smag

    Sådan håndterer du bælgfrugterne

    Bælgfrugter suger væske til sig og bliver over dobbelt så store, når de koges. Der er derfor ekstra smag at hente, ved at give aroma til det kogevand, som bælgfrugterne suger til sig. Tilsæt fx grove stykker løg, porretoppe, en gulerod, laurbærblade, et bundt krydderurter, tørrede krydderier som eller et par fed hvidløg eller hvad der ellers måtte passe til vandet. Sørg for at smagsgiverne kan fiskes op igen bagefter ved at binde dem sammen med madsnor eller ved at komme krydderier og krydderurter i en tepose.

Når du alligevel har gryden i kog, kan du med fordel koge ekstra bælgfrugter og fryse dem ned efter nedkøling.

Kog længe nok – så er lektinerne væk


Bælgfrugter, og særligt bønner, indeholder nogle proteiner kaldet lektiner. Lektiner er plantegiftstoffer, der kan give mavekneb. Lektiner ødelægges dog heldigvis ved kogning. Den afgørende test er, om bønnerne er møre. Hvis de er helt møre og cremede og ikke grynede i det, så kan du stole på, at lektinerne er nedbrudt. For at sikre det, så sørg for, at vandet koger uden at buldrekoge. Hvis vandet kun er 80-90 grader, vil det tage flere timer at inaktivere lektinerne og få bønnerne møre. Test ved at mose en bønne mellem fingrene og se om den er helt mør og cremet eller smag på én – kogetider kan svinge, så dine sanser er den bedste guide.

Sådan gør du:
Sæt dine bønner i blød i 6-8 timer eller natten over i rigeligt vand. Koges i ca. 30 minutter.

Linser er den mindste af bælgfrugterne og derfor også den hurtigste at tilberede. Linser udblødes ikke og skal kun koges i 10-30 minutter alt efter typen. Den korte tilberedningstid gør det muligt fx at tilsætte tørrede linser direkte til en gryderet eller suppe. Vask linser før brug for at komme af med eventuelle småsten og urenheder.

Bemærk, at mange bælgfrugter, herunder linser, kikærter, sortøjebønner, mungbønner og flækærter indeholder meget små mængder lektiner. Derfor kan man slippe afsted med at tilberede dem på andre måder, der ikke indebærer kogning. Fx kan man lave falafel og andre farser, hvor bælgfrugterne kun udblødes, inden de kommer i farsen, og derefter steges eller friteres i kort tid.

 

Udblød bælgfrugter – når det giver mening

Udblødning af bælgfrugter – særligt bønner – nedsætter kogetiden, og kan også hjælpe med at få en mere vellykket bælgfrugt med en intakt skal og et cremet indre, som hverken er smuldret eller melet. Derfor er udblødning af især bønner som regel en god idé.

Fordi udblødning ’tyvstarter’ på tilberedningen af tørrede bælgfrugter, kan det også være et skridt på vejen til at sikre, at lektinerne nedbrydes i sidste ende. Men det er ikke udblødningen i sig selv, der nedbryder lektinerne, det er kogningen. Det betyder, at man godt kan springe udblødningen over, hvis bare bønnerne koges helt mørel. Udblødning er også en del af processen, når man bruger f.eks. kikærter, sortøjebønner og flækærter til falafel-lignende fars, hvor bælgfrugterne slet ikke skal koges. Linser udblødes som hovedregel ikke. Udblødningsvandet skal i modsætning til kogevandet smides ud.

  • Grønne proteiner

    Bælgfrugter kalder på fedt og tilsmagning

    Sådan håndterer du bælgfrugterne

    Mange bælgfrugter har et meget lavt fedtindhold sammenlignet med de animalske proteinkilder (der er undtagelser fra dette. Soyabønner har et pænt fedtindhold, og jordnødderne, hvis vi tæller dem med, har et meget højt fedtindhold). Husk derfor fedtet i retten, når du bruger bælgfrugter – både for smagens og ernæringens skyld. Bælgfrugter er også rige på kostfibre, så de mætter – også af den grund er det vigtigt at tænke over energitætheden i retten. Husk også altid en grundig tilsmagning, hvor du rammer både salt, sødt, surt, bitter og umami og samtidig husker at tænke ind i konsistenser, aromaer og farver.