Månedens råvare Asparges
Asparges er en sand forårsbebuder, og en delikat sæsonråvare. De danske asparges findes i to varianter - de grønne og de hvide - og spirer som regel i maj og juni, men en mild vinter gør at vi ofte allerede kan nyde dem i april. Det er ikke bare farven der er forskellig på de to typer asparges, men også hvordan den smagfulde asparges bliver dyrket og hvordan den skal tilberedes.
-
De grønne
De grønne asparges får sin farve fra sollyset,
fordi den vokser frit op af jorden, uden tildækning.
De grønne skud er nemme at have med at gøre. Den kan nydes rå i friske salater, men også bagt, stegt og kogt smager den skønt. Uanset om du har lyst til at bruge den kogt i en suppe, bagt i tærte, rå i en salat, så skal den bare skylles og derefter skal bunden knækkes af.
-
De hvide
Den hvide asparges er dækket til med
jord under dyrkningen, og undlader derfor
at tage farve af sollyset, hvormed den bliver hvid. Den hvide asparges kræver lidt mere tilberedning end den grønne, den skal først skrælles, hvorefter du kan knække det nederste af.
-
Den delikate asparges i madretter
Aspargsens sarte bitterhed, subtile aroma, den særegen konsistens og måden den brister på når man spiser den - gør den til en yndlingsspise hos mange. De friske skud suppleres godt af en cremet rygeost og nogle sprøde salatblade, på et stykke godt brød eller i en cremet tartelet.
Opskrift på tarteletter
Sådan bevarer du bidet
De grønne asparges skal kun koge 1-2 minutter, hvorimod de hvide asparges ofte er lidt større og er lidt mere seje, derfor skal de koge dobbelt så længe, 2-3 minutter - for at bevare det helt rigtige knæk.
Nyheder
-
På hjerte
Meyers står i spidsen for mangfoldige smagsoplevelser på musikfestivalen ’SYD FOR SOLEN’
Når den nye musikfestival ‘SYD FOR SOLEN’ slår tonen an i Søndermarkens historiske have på Frederiksberg forenes enestående musikalske oplevelser med et spændende udvalg af fremadskuende madaktører, kurateret af Meyers Madhus.
-
På hjerte
Gå amok i rabarber!
Rabarberen er en kærkommen gæst i køkkenet med sin dejlige smag og mange anvendelsesmuligheder, og netop nu vælter de røde stængler op af jorden i de danske haver.
-
På hjerte
Lune hveder til store bededag
Det er en smuk, dansk tradition at spise varme hveder til store bededag. At lukke øjnene, nyde duften af korn og kardemomme og sætte tænderne i den nyristede bolle, mens smørret langsomt smelter.
-
På hjerte
Nu kan du købe ølandsboller og hindbærsnitter fra Meyers hos Q8
Vi indgår nu et partnerskab med Q8, som gør økologisk bagværk af høj kvalitet tilgængeligt på alle Q8’s over 100 bemandede danske tankstationer frem mod sommeren 2022.
-
På hjerte
Mors Dag: sådan forkæler du kvinden i dit liv
Hvorfor er det egentlig vi fejrer Mors Dag, hvordan blev mærkedagen til, og hvad kan du gøre for at forkæle mor ekstra meget idag? Få inspiration til smagsoplevelser her
-
På hjerte
Spis efter sæsonens råvarer i maj
Kalenderen rammer maj måned, vi ser flere solrige dage og naturen blomstrer, hvilket også betyder også, at der er kommet en håndfuld nye råvarer i sæson. Prøver du at spise sundere, billigere og minimere dit klimaaftryk, kan du begynde at spise mere sæsonbaseret.