Tilbage

Lille Meyer forårs pop-up foran Fasangården

Fra onsdag d. 3. marts til mandag d. 5. april, kan du tage forbi Fasangården i Frederiksberg Have og besøge vores foodtruck, Lille Meyer. Her serverer vi varme drikkevarer, lune sandwiches og sødt bagværk, der kan snuppes med på gåturen. Vi holder åbent fra kl. 11.00-18.00 alle dage.

Selvom det meste i København er lukket ned, er det stadig tilladt at gå ture, og hvilket bedre sted at nyde lidt frisk luft, end det romantiske landskab i Frederiksberg Have med Frederiksberg Slot og Zoologisk Have i baggrunden. På din tur gennem haven kommer du forbi vores nyligt åbne spiseri, Fasangården, der desværre må holde lukket lidt tid endnu. Du kan dog stadig beundre den smukke historiske facade udefra, mens du nyder lidt godt at drikke og spise fra Lille Meyer.

Frem til mandag d. 5. april, kan du tage et pitstop ved Fasangården, hvor vores farverige foodtruck står parkeret. Her kan du lune hænderne på en af vores brandvarme drikke, få stillet sulten med en sprød grillet sandwich, eller få en kanelsnurre og en brownie med til den søde tand. Alt vi serverer er selvfølgelig lige til at snuppe med på gåturen.

Skal du lunes helt igennem, kan du bestille en æbletoddy, som er en varm og spicy drik lavet på æblemost fra Lilleø, kogt op med friske æbler, ingefær, citron, hibiscus og krydderier. Vores æbletoddy kan bestilles både med og uden rom. Herunder kan du se vores åbningstider, menu og adresse. Vi ser frem til at se dig i weekenden.

Adresse: Søndre Fasanvej 73, 2000 Frederiksberg

Vores åbningstider

 

 

  • Friskbagte kanelsnurrer

    Kom forbi og prøv en af vores populære kanelsnurrer, der smager syndigt godt og er en perfekt følgesvend til gåturen.

  • Vores farverige foodtruck Lille Meyer

    Er du på tur i Frederiksberg Have, så giver vi gerne et vink eller smil med på vejen. Vi står klar bag lugen med friske forsyninger og varme drikke.

Nyheder