Vinen til julefrokosten
Dette er seneste årgang af vinen, som gjorde rent bord og bliver kaldt ”et rigt og fyldigt julemirakel” ved Thomas Ilkjær og Henrik Steen Andersens store julesmagning i dagbladet Politiken tilbage i december 2014.
Ganske enkelt en helt usædvanlig almindelig Côtes du Rhône.
Vinen til julemiddagen
Lad maden til juleaften komplementeres af en dejlig hvidvin med blomstrende duft af anis, laurbærblade, mirabeller og en snert af grøn ananas, der smelter fint sammen med noter af vanilje, honning og søde varme krydderier fra den del af vinen, der har kysset fadet. Rund, aromatisk og ret cremet i munden, med behersket, men tilstrækkelig syre til, at vinen fremstår charmerende og bredt anvendelig.
Côtes du Rhône à la rêverie er frugtig og saftig med fine toner af rød fugt, blommekompot, røde æbler og moreller.
Slut middagen af med fyldige og milde Ruby Port Special Reserve, der er rig på modne røde frugter som jordbær og hindbær, som omfavnes af tørret frugt.
Vinen til årets sidste aften
Lad nytårsaften komplementeres af en gnistrende ren, fuldstændig snorlige og forfriskende Corpinnat - med pærer og moden citrus i næsen, og derunder et pirrende krydderi, som får udtrykket til at nærme sig det subtile. Undervejs skænkes vinen med et smukt skum og står herefter med masser af fine små perler, som bare bliver ved med at stige til vejrs.
Skænk Riesling Trocken Birkweiler Kastanienbusch til forretten, en vin, der virtuost udfolder sig i spændingsfeltet mellem pirrende mineralitet og fantastiske associationer til sprøde æbler og saftige ferskner, der bliver båret frem på en bund af pink grape og modne citroner.
Til hovedretten kan du servere Toscana Rosso Il Nero di Casanova, der har en intens rubinrød farve, når vinen skænkes, og aromaer af vilde kirsebær, solbær, søde blommer og et strejf af mørk chokolade, når næsen stikkes i glasset. Meget ren i sin frugt og præget af silkebløde tanniner. En frisk og elegant vin, der komplementerer hovedretten.