Pølsekursus med Philip Dam Hansen fra Troldgaarden
1.445,-
pr. person
På kurset lærer du at lave velsmagende stegepølser af kød og spæk fra Troldgaardens berømte, økologiske og fritgående grise af den danske og næsten glemte landrace, den sortbrogede gris. Vi gennemgår grundteknikkerne bag at stoppe og efterbehandle en stegepølse af høj kvalitet, så du nemt kan forsætte i dit eget køkken.
Hvad lærer du?
En god pølse kræver både omhu og godt kvalitetskød, men også valget af spæk og krydderier er afgørende for den rette smag. Vi skal prøve kræfter med at hakke og blande fars til stegepølser efter Troldgaardens grundopskrift, og gennem valget af krydderier får du mulighed for at sætte dit eget personlige præg på det endelige resultat.
Vi gennemgår grundteknikkerne bag pølsestopning i forskellige tarmtyper, og du lærer den korrekte snurrer teknik, når pølserne skal lukkes af. Philip vil guide os gennem hele processen og vejlede i, hvordan man steger pølserne til perfektion derhjemme. Til sidst får du en smagsprøve på din egen fars, som vi steger sammen.
Undervejs deler Philip sin omfattende viden om grisens anatomi, udskæringer og fedtprocenter, så du får en dybere forståelse for fundamentet for enhver god pølse.
Kurset afsluttes med en hyggelig fællesspisning, hvor vi sammen smager på Troldgaardens egne salsiccia’er, serveret med Madhusets garniture og gode brød – og selvfølgelig lidt godt til ganen.
Hvad får du?
- Velkomst med et udvalg af charcuterie fra Troldgaarden.
- Drikkevarer i form af vin, øl, most, te og kaffe er inkluderet på hele kurset
- Omsorg fra vært og opvasker undervejs, så du kan fokusere på madlavningen
- Du får kompendium med pølseopskrifter med hjem, så du kan fortsætte derhjemme
- Du får din egen produktion af pølser med hjem til stegning derhjemme.
- Meyers forklæde med hjem
Husk at medbringe et indkøbsnet eller en taske, så I nemt kan bære jeres pølseproduktion og evt. andre småting, som I vil tage med fra dagen.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52 C, 2200 København
Praktisk Information
På kurset vil I blive inddelt i mindre hold, hvor I sammen skal prøve kræfter med opskrifterne.
Hvis i kommer sammen med andre, vil vi så vidt muligt sørge for at I får oplevelsen sammen.
Kurset undervises på dansk.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Du kan også tage metroen til "Nørrebros Runddel", som er ca. 10 min på gåben fra Madhuset.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kurset - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
Nogle gange har vi en del mad tilovers efter kurserne, derfor kan I med fordel medbringe en beholder og et net/en pose til kurset i tilfældet af at der kan tages rester med hjem.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.
Du må gerne overgive din kursusplads til en heldig bekendt, hvis du selv bliver forhindret. Deltageren skal blot medbringe ordrebekræftelsen på kursusdagen.
Et elektronisk gavekort har en varighed på 3 år. Du skal blot have indløst dit gavekort til en hvilken som helst dato inden gavekortets udløbsdato. Du kan således godt booke et kursus dagen inden udløbsdato, som ligger længere ude i fremtiden.
Det er ikke muligt at få refunderet gavekortets beløb, eller et resterende beløb, der eventuelt er efter brug af gavekortet.
Ved køb af gavekort skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger som køber. Gavekortet fremsendes på den oplyste mailadresse, så med mindre du ønsker, at modtageren skal informeres om gavekortet via mail, så skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger.