Sådan gør du
Tærtebund
Bland mel og bagepulver. Skær smørret i små stykker, smuldr det ind i dejen, og tilsæt derefter salt og yoghurt, og bland indtil du har en sammenhængende dej. Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir, og læg den i en tærteform, så den dækker bund og sider. Du kan lade dejsiderne stikke ud over, eller du kan skære den skarpt til med en kniv. Prik nogle få huller i bunden, og bag bunden i ovnen ved 180 grader i 15 minutter, eller indtil den har sat sig.
Fyld
Rør æg, æggeblommer og piskefløde sammen i en skål. Tilsæt osten i små stykker, og blend det hurtigt sammen med en stavblender. Sigt massen igennem en sigte over i den forbagte tærtedej, og bag ved 165 grader i 15-20 minutter, indtil massen er fast. Lad tærten køle af i 15-20 minutter.
Ryst valnødderne med lidt olie og salt, og rist dem i ovnen i 10 minutter, indtil de er let sprøde. Skær palmekålen i strimler, og rist den på en middelvarm pande med fintrevet hvidløg, smør, valnøddeolie og æbleeddike i 4-5 minutter. Krydr med salt, peber og revet muskatnød.
Ved servering
Fordel kålen på tærten sammen med grofthakkede ristede valnødder.
Ingredienser
Tærtebund
75 g fuldkorns ølandshvedemel
75 g hvedemel
½ tsk bagepulver
40 g koldt smør
½ tsk salt
1 dl yoghurt 3,5%
Fyld
1 æg
2 æggeblommer
4 dl piskefløde
175 g stilton (eller anden blåskimmelost)
Topping
80 g valnødder
1 spsk olivenolie
6 palmekål
½ fed hvidløg
30 g smør
2 spsk valnøddeolie (eller olivenolie)
1 spsk æbleeddike
½ tsk muskatnød
Salt og peber