I råvarebilledet fylder kål og rodfrugter som grønkål, rosenkål, rødbede og pastinak stadigvæk, ligesom de syrligt-søde vinteræbler som Rubens, Jonagold, Junami og Belida er at finde i landskabet.
Fra havet kan vi lige nu nyde godt af kulmule, rødfisk og sild.
Der er mange gode grunde til at pejle efter sæsonerne, når du sammensætter dine måltider. Det er både sundere, billigere og minimerer dit klimaaftryk. Vi giver den op for de sidste 28 dage af vinteren og guider dig nedenfor til velsmagende måltider og smagstætte gryderetter, så du kan spise dig vej gennem februar med de sæsonaktuelle råvarer.
