Planetary Health Diet – et bud på fremtidens måltider

Du har sikkert hørt, at vi bør spise lidt mindre kød og betydelig mere grønt – for vores sundheds og for planetens skyld. Sidste år satte The EAT-Lancet Commission for Food, Planet and Health sig for at undersøge, hvordan fremtidens måltid bør skrues sammen, hvis vi i 2050 skal brødføde en befolkning på 10 milliarder mennesker – samtidig med at vi bremser klimaforandringer og andre trusler mod vores planet.

Vi har kigget forskerne i kortene for at forstå, hvordan vores livretter skal se ud i fremtiden, hvis vi skal forene vores kærlighed til god mad med et ansvar for vores planet.

En ændring af vores fødevaresystem – nu

Klima er på alles læber og har også fået topplacering på den politiske dagsorden. Overalt bliver der talt og skrevet om, hvordan vi kan efterlade en klode, der har det lidt bedre end den, vi selv overtog. Der er efterhånden ikke tvivl om, at man ikke kan undgå at kaste et blik på vores fødevareproduktion og madvaner. I dag står det globale fødevaresystem efter nogle beregninger for omkring 17 % af al drivhusgasudledning, og i fremtiden vil der være endnu flere maver, der skal mættes.

The EAT-Lancet Commission for Food, Planet and Health har brugt to år på at undersøge, hvordan verden i fremtiden kan brødføde flere mennesker på en bæredygtig måde. Kommissionen udgøres af 20 forskere fra hele verden indenfor ernæring, sundhed, landbrug, fødevarepolitik og bæredygtighed. Opgaven har været at pege på hvad, der skal til på fødevareområdet, hvis vi skal have en chance for at indfri FN’s verdensmål og Paris-aftalen. Det kræver øjeblikkelig handling. Og rapporten er også blevet set som opråb til myndigheder og politikere verden over.

Idealmåltider for vores og planetens sundhed

Resultaterne af kommissionens arbejde er her i foråret blevet offentliggjort i en rapport, der blandt andet skitserer, hvordan vi i fremtiden skal spise, hvis vi vil skabe en bæredygtig fødevareproduktion.

Kosten har fået navnet Planetary Health Diet, fordi den både skal være bæredygtig og sundhedsfremmende for mennesker.

For at sikre, at folk verden over har de bedste betingelser for at ændre deres madvaner, har kommissionen fremhævet fem punkter:

Gøre sundere mad lettere tilgængelig for alle befolkningsgrupper (tilskud til udsatte grupper, afgifter på oksekød, informationskampagner, grønnere tilbud i offentlige køkkener og generel øget, offentlig opmærksomhed på sund mad)
Sørge for dyrkelse af mere varierede afgrøder (i stedet for som nu at satse på størst mulig volumen i et smalt udvalg af sorter, bør landmænd i stedet satse på afgrøder, der tilgodeser sundhed hos både mennesker og miljø),
Intensivere indsatsen mod et mere bæredygtigt landbrug
Strengere regler for styring af hav og land (eksempelvis ingen udvidelse af landbrugsjord)
En generel indsats mod madspild.
Årligt topmøde i Stockholm

12. juni blev det årlige topmøde 'EAT Stockholm Food Forum' afholdt, hvor op mod 1000 politikere, forskere og ledere fra hele verden mødes for at diskutere, hvordan vi kan transformere fremtidens globale fødevareproduktion i en sundere og mere bæredygtig retning.

Meyers Madhus bidrog med en menu, der blev serveret for alle deltagere, og som naturligvis levede op til principperne for Planetary Health Diet. Claus Meyer deltog også og præsenterde menuen, der blandt andet bestod af beef jerky i en vegansk version, lavet med tørrede roer, hummus på gule ærter, kål og græskarkerner, ærtesuppe, makrel-ceviche, grød med kylling og koldskål med skovmærke.

Hvordan ser fremtidens måltid ud?

Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, at af EAT-Lancets hovedbudskaber er et opgør med vores store indtag af kød. Danmark ligger i den tunge ende med et gennemsnitligt kødforbrug på over 700 g om ugen, fjerkræ undtaget. EAT-lancet anbefaler - omkring 100 gram – eller 14 gram om dagen.

Det giver naturligt behov for at finde protein fra et andet sted, og her kommer planteriget ind i billedet. Vi skal blive bedre til at bruge de plantebaserede proteinkilder, især bælgfrugterne som bønner, linser og kikærter.

(se oversigt som pdf)

Skal man følge anbefalerne skal der også skæres ned på en anden dansk favorit, nemlig mejeriprodukterne; omtrent 250 gram om dagen bliver der lagt op til.

Et opgør med kødet betyder en hyldest af grøntsagerne, for i et klimavenligt måltid fyldes halvdelen af tallerkenen med frugter, grøntsager og nødder – helst dem fra sæsonen og som vi gror på vores breddegrader.

Samtidig bliver havregryn, rugbrød og øvrige fuldkornsprodukter hilst velkommen på menuen, –- gerne 235 gram dagligt eller cirka en tredjedel af tallerkenen. Endelig er der plads til en god portion umættet fedt fra planteolier, mens de forarbejdede fødevarer og tilsat sukker fylder meget lidt i EAT-Lancets billede af fremtidens måltider.

Så kort sagt: mindre end halvt så meget kød og dobbelt op på grønt, med en særlig plads til de grønne proteiner. Især det sidste bliver en interessant kulinarisk udfordring på vores breddegrader, for vi spiser ikke ret mange bælgfrugter, og vi har ikke en særlig stærk tradition for at give dem plads i vores måltider.

EAT-Lancets måltidssystem har et globalt afsæt, men kan alligevel tilpasses til madtraditioner og vaner forskellige steder på kloden. Eksempelvis spiser USA næsten 6,5 gange mere end den anbefalede mængde af rødt rød, mens lande i Sydøstasien kun spiser halvdelen. Samtidig spises der i Afrika 7,5 gange mere af de stivelsesholdige grøntsager end det anbefales.

Livretter i ny forklædning

Selvom ændringerne kan virke store, så er principperne fra Planetary Health Diet i tråd med mange af de generelle danske kostråd, der også fremhæver fuldkorn, grøntsager og et forholdsvis beskedent kødforbrug. Planetary Health Diet læner sig op af det, man også kan kalde en flexitar-kost.

Måltiderne skal ikke være forbundet med afsavn, men i stedet åbne for uanede muligheder i køkkenet, så man både kan pleje den grønne samvittighed og samtidig sætte tænderne i både velsmagende, sunde og varierede måltider.

Fremtiden

Der er ingen tvivl om, at kommissionens helt klare konklusion er, at måltider, madvaner og fødevareproduktion bliver det helt store emne i det 21. århundrede. Men samtidig er forskerne helt klar over, at for at opnå det, de kalder en ’Great Food Transformation’, kræver det opbakning fra regeringsledere, producenter og forbrugere, der skal arbejde sammen for at ændre vores fødevaresystem, måltidskultur og madvaner.
Hvis det lykkedes at indfri de potentialer, der peges på i rapporten, vil fødevaresystemet tage sin del af ansvaret for Paris-aftalen og FN’s klimamål. Forskerne har derudover påpeget, at ændringerne vil kunne hindre op til 11,6 millioner for tidlige dødsfald hvert år.

Vores egen aktioner mod en grønnere verden

At ændre på vaner kræver altid en stor indsats. Det gælder ikke mindst madvaner. Det kræver at vi udfordrer os selv, at vi udforsker nye tilberedningsmetoder og måder at sætte måltider sammen, og få skabt nye billeder af hvad et måltid, der tilfredsstiller alle sanser kan bestå af. I Meyers vil vi gerne være en del af løsningen. Vi har med mange forskellige måltider at gøre hver dag, også dem hvor kødet fylder noget. Vi har samtidig længe arbejdet med at få det grønne til at fylde langt mere på tallerkenen. I januar 2019 satte vi alvor bag drømmen om at åbne et køkken, der udelukkende arbejder med grøntsager. I første omgang er det vores firmafrokost-kunder, der nyder godt af resultaterne, men også vores grønne cateringmenuer bliver tilberedt af vores dygtige, grønne gastronomer. Køkkenet fungerer i dag som innovationscenter for hele virksomheden, så vi kan deles vores erfaringer med flest mulige. I 2017 udgav vi en kogebog med 100% plantebaserede opskrifter, der giver forslag til umamifyædte og fuldendte måltider gennem alle sæsonerne. I vores mange kantinekøkkener arbejder vi med et indeks for sammenhængen mellem kød og grønt for at løbende at holde os selv op på, at sæsonernes grøntsager spiller hovedrollen i måltiderne. Og sammen med flere virksomheder, har vi en fælles indsats om at skære ned på kødet i kantinen, hvilket vi heldigvis oplever, at de spisende tager godt imod. Der er lang vej at gå endnu, men vi vil gerne være med til at pege på løsninger i form at grønne måltider, hvor selv ikke den mest inkarnerede kødspiser savner noget.

Vil du lære mere om rapporten fra ’The EAT-Lancet Commission for Food, Planet and Health’:

• Læs: ‘Eat Lancet Commision Report’
• Hør: podcasten, hvor Claus Meyer taler med Alice Zaslavsky og de sammen giver deres bedste bud til at gøre grøntsagerne til de nye stjerner i køkkenet
• Hør: TED-talk med professor Johan Röckstrøm and professor Walter Willett, der begge er medlemmer af kommissionen