Vi finder raflebægrene frem og sætter trumf på frokosten med en god gang terningespil! Vind over din kollega og tag den store præmie med hjem, når I kan spille Meyer omkring frokosten. Det handler om hele tiden at slå højere og højere kombinationer med to terninger – og så handler det ikke mindst om at bluffe på det rigtige tidspunkt og vide, hvornår I kan stole på hinanden.
Glæd dig til en anderledes frokostpause, hvor din virksomheds største bodegakonge eller -dronning tager dagens præmie med hjem.
God fornøjelse.
Nyt tema hver måned
Mad er ikke bare mad. Og en frokostpause er ikke bare et tidspunkt på dagen, hvor vi spiser sammen. Det er meget mere end det. Som historiefortæller kan maden vække minder, skærpe sanserne, bryde isen, være samtalestarter og styrke båndet mellem kulturer. Helt naturligt er maden også stemmen fra naturen derude, der beretter om årets gang i haven, på marken og i havene.
Maden sætter så mange ting i scene, og det markerer vi fremover hver måned i din kantine, hvor du kan få en ny og unik oplevelse.