Fasangården: Langbordsmiddag
Sid med ved langbordet til årets høstmiddag i haven d. 29 august
Under de store trækroner ved Fasangården i hjertet af Frederiksberg Have inviterer vi til langbordsmiddag under åben himmel - en hyldest til høstens komme.
Aftenens menu er skabt med løget som stjerne i alle dets former og ledsaget af sæsonens bedste råvarer. Alt serveres som delevenlige retter. Jordnært, uformelt og med fokus på fællesskab. Så tag din partner, veninde og familie med til en hyggelig aften, med velsmagende mad og nye bekendtskaber.
Langbordsmiddag 355,- pr person
MENU:
Snack
Tærte med karamelliserede løg og kartoffel, friskost og brændt løgaske på toppen.
Forret
Sprød ærtefalafel med syltet- og brændte løg samt kartoffelskum med brunet smør.
Hovedret
Sennep- og honningkrydret kyllingeoverlår med perleløg, fyldig havgus, perlebyg og en sauce på majs.
Dessert
Citronpannacotta med sensommerbær og løgtuil
Vi serverer en fast menu og kan desværre ikke tage hensyn til allergener eller særlige diæter. Skulle regnen falde rykker vi middagen ind i vores smukke stuer.
Navn skal udfyldes.