Cook Camp (8-11 år)
2.895,-
pr. person
Meyers Madhus inviterer traditionen tro til Cook Camp – Fem madglade og sjove dage i sommerferien
Snør børnenes forklæder og send dem afsted på årets fedeste Cook Camp! Vi åbner dørene til en uge fyldt med venskaber, sjove lege, konkurrencer og – selvfølgelig – masser af smagfuld mad, som børnene selv får lov at trylle frem i køkkenet.
Ugen byder på række kulinariske oplevelser, hvor vi dykker ned i de 5 grundsmage, går på opdagelse i forskellige verdenskøkkener og leger sjove køkkenlege. Midt på ugen holder vi en pause fra køkkenet, pakker madkurven og tager på udflugt ud i det danske sommerlandskab. Turen starter et sted i Københavnsområdet, hvor børnene skal afleveres og hentes igen.
Vi runder ugen af om fredagen, hvor børnene får mulighed for at vise jer forældre, hvad de har lært med en smagsprøve eller to!
En detaljeret ugeplan samt info om udflugtsdagen og om fredagens afslutning sendes på mail i god tid inden campen starter.
Vi glæder os til at byde alle de små og store kokke velkommen til en uforglemmelig uge i Madhuset!
Tidsrum:
Programmet er fra mandag til torsdag kl. 09.00 - 15.00 og fredag møder børnene kl. 09.00 – 17.00 (Endeligt sluttidspunkt for fredag meldes ud sammen med det endelige program)
Hvad får du?
- Råvarer, hovedsageligt økologiske, til al madlavning
- Frokost, mellemmåltider og drikkevarer hele ugen, samt morgenboller den første dag
- Kompendium med opskrifter, lege, let madteori og anden nyttig viden
- Smagsprøver med hjem i løbet af ugen, så familien kan smage med
- Meyers forklæde med hjem
Vigtig info:
Husk at anføre barnets alder i kommentarfeltet ved bestilling.
Et par uger inden Cook Camp sender vi yderligere information ud vedr. ugens program.
Al undervisning og materiale er tilrettelagt, så det foregår på dansk. Det er vores erfaring, at Cook Camp bliver sjovest for alle, hvis børnene både forstår og taler dansk.
Læs gerne mere i FAQ boksene nedenunder her.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52C, 2200 København N
Praktisk information til deltagerne på Cook Camp 2024
Al undervisning og materiale er tilrettelagt, så det foregår på dansk. Det er vores erfaring, at Cook Camp bliver sjovest for alle, hvis børnene både forstår og taler dansk, så der kan gives fælles beskeder i plenum, at man kan følge med i undervisningen og kommunikere med de andre børn.
Børnene skal møde op kl. 9:00 hver dag i Meyers Madhus på Nørrebrogade 52c, 2200 Nørrebro. I går gennem den sorte port, og helt ind til baggård 3. Her venter jeres underviser på at møde jer.
OBS: onsdag tager vi på udflugt. Børnene skal sættes af og afhentes igen fra et sted i Københavnsområdet. Dette meldes ud i sommeren 2025 med det endelige program.
Børnene skal afhentes kl. 15:00 hver dag. Vi beder forældre om at planlægge afhentning til tiden for at sikre en smidig afslutning på dagen. Vi har ikke mulighed for at tilbyde forlænget pasning.
OBS: fredag slutter vi først kl. 17.00, da vi afholder Street Food marked.
Dit barn skal medbringe/have på:
-
Nysgerrighed og godt humør.
-
Ordrebekræftelse/billet til Cook Camp - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
-
Komfortabelt tøj, der må blive beskidt.
-
Lukkede sko, men dette er ikke et krav.
-
Nogle gange har vi lidt mad tilovers, og derfor kan børnene med fordel medbringe en beholder i tilfældet af, at der kan tages rester med hjem.
-
En taske til personlige ejendele
Til udflugtsturen skal dit barn medbringe/have på:
-
Komfortabelt tøj, der må blive beskidt. Husk at klæde dit barn på efter vejret, da vi skal være meget udenfor.
-
Hvis det regner, skal børnene havde regntøj på. Evt. ekstra tøj med til, hvis de bliver våde.
-
Solcreme, især hvis vejret er ekstra godt.
-
En drikkedunk med navn på.
-
En taske til personlige ejendele
Nej, vi sørger for frokost og mellemmåltider i løbet af dagen. Om mandagen vil der også blive serveret morgenboller.
Hvis dit barn har specifikke diætkrav, bedes du informere os på forhånd på madhus@meyers.dk.
Ja, vi inddeler børnene i grupper på førstedagen. Vi forsøger så vidt muligt at tage hensyn til børnenes ønsker, hvis nogen gerne vil arbejde sammen.
Ja, der vil være et afslutningsarrangement fredag eftermiddag, hvor børnene sørger for en smagsprøve eller to til de fremmødte. Vi melder mere ud om dette sammen med årets program et par uger inden.
Hvert barn har mulighed for at invitere to familiemedlemmer med. En gæst er inkluderet i Cook Camp prisen, den anden betales på dagen på mobilepay. Pris meldes ud, når vi kommer tættere på.
Børnene får også opskrifterne og et Meyers forklæde med hjem.
Nej, Cook Camp er kun for de tilmeldte børn, dog undtagelsesvis fredag eftermiddag, hvor hvert barn har mulighed for at invitere op til to familiemedlemmer med til afslutningsarrangementet. Sæt allerede nu kryds i kalenderen mellem kl. 15.00 – 17.00 om fredagen.
Ja, hvis børnene er forhindret i at komme på grund af sygdom eller andet, bedes I give besked om dette på madhus@meyers.dk, gerne inden kl. 9.00.
Madhuset forbeholder sig retten til at kontakte forældre og evt. hjemsende barn, hvis barnets adfærd i særlig negativ grad påvirker undervisningen eller på anden måde forhindrer det kammeratlige fællesskab iblandt børnene. Det håber vi at møde forståelse for, da vi gør alt hvad vi kan for at give alle børnene den bedst mulige oplevelse.
Skulle dit barn have særlige behov, eller er det noget, som vi bør være opmærksomme på, så bedes du på forhånd give besked på madhus@meyers.dk, så vores undervisere kan forberede sig bedst muligt.
Vi ser gerne, at børnenes mobiltelefoner forbliver lydløse i jakkelommen eller tasken, måske endda helt forbliver hjemme, da der bliver rigeligt at tage sig til (inkl. pause undervejs selvfølgelig) i køkkenet, hvor der skal laves spændende og velsmagende mad, men også hygges en masse med vennerne og nye bekendtskaber. Det er vores opfordring, at I tager en snak vedrørende ovenstående derhjemme inden første mødedag.
Du kan altid kontakte vores hovedkontor via e-mail på madhus@meyers.dk eller ringe til os på +45 35 36 38 37. Vi er tilgængelige fra kl. 10:00 til 15:00 på hverdage.
OBS: Meyers Madhus holder ferielukket i ugerne 29 og 30, hvor der ikke vil blive besvaret henvendelser hverken på telefon eller mail.