Ølandssnegle med tomat og ost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Ølandssnegle med tomat og ost

Sådan gør du

Se opskrift på ølandshvedebrød, og brug dejen derfra.

Skær tomaterne i mindre stykker, og hak hvidløg og rosmarinnåle. Kom det hele i en foodprocessor eller en blender, og blend det hele hurtigt sammen til en grov sauce

Læg dejen på et melet bord, og tryk den ud til et rektangel på ca. 40 x 20 cm. smør tomatsauce på dejen, men efterlad 1 cm ren kant øverst oppe. Tag lidt af comtéosten fra til at drysse sneglene med senere, og fordel resten over tomatsaucen. Rul dejen sammen som en roulade, så dejen uden tomatsauce kommer til at ligge yderst. skær dejpølsen i 2-3 cm brede snegle, og fold dejsnippen uden tomatsauce ind under sneglene, så du undgår at sneglene går op under bagningen. sæt sneglene i papirforme eller i smurte bageringe, og drys resten af osten og lidt frisk rosmarin på toppen. Lad sneglene hæve 6-10 timer (evt. natten over) i køleskabet.

tag sneglene ud af køleskabet ca. 1 time før du skal bage dem, så de kan få stuetemperatur. sæt dem på en bageplade, og bag dem i ovnen ved 200° i ca. 20 minutter. Når sneglene er afkølet, løftes de ud af formene – og så er de lige til at spise!

Meyers Bageskole

I Meyers Bageskole kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med.

Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra blåbærsnurrer over rugbrød til saftige hvedebrød. Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive.

Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier og Meyers Madhus, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal.


Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.