Majs og ristet andelever med bagte løg, sennepssalater og solbærvinaigrette

Andelever er utrolig delikat, hvis den steges ganske kort. Her med sommermoden majs, bagte løg og en syrligsød bærvinaigrette. Du kan lave dressingen med andre bær, f.eks. ribs eller aronia, som bliver mere og mere udbredte. Server den som en frokost eller en forret med godt brød.

Majs og ristet andelever med bagte løg, sennepssalater og solbærvinaigrette

Sådan gør du

Skær løgene – med skal – i kvarter, og vend dem med lidt solbæreddike og salt i et ovnfast fad. Bag løgene i ovnen ved 150° i 35-40 minutter, til de er møre og let karamelliserede. Tag evt. de bagte løg ud af skallerne.

Pak majskolberne ud af de grønne blade, og kog dem i saltet vand i 6-8 minutter. Lad dem køle af, og skær kornene af kolberne.

Læg sennepssalaterne i koldt vand i 10-15 minutter. Slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke.

Skyl solbærrene i koldt vand, og sigt vandet fra. Hak eller mos halvdelen groft, og rør dem med honning, finthakket hvidløg, ca. 3 spsk. solbæreddike og ¾ dl olivenolie, og smag til med salt og peber. Juster evt. med lidt ekstra honning.

Rist andeleveren på en varm pande i lige dele smør og olie. Den skal have 1½-2 minutter på hver side – det er vigtigt, den er rosa i midten. Krydr med salt og peber.

Vend nænsomt de bagte løg, majs, sennepssalater og de hele solbær med vinaigretten, og krydr med salt og peber. Anret med skiver af andelever, og server salaten.

Meyers salater året rundt

Salatskålen er et sted, hvor du kan tillade dig lidt af hvert, og den er samtidig en oplagt mulighed for at bringe grøntsagerne ind som omdrejningspunkt for dit måltid. Slå op og find inspiration, når du skal finde måden at bruge sæsonens aktuelle grøntsager på.

'Meyers salater året rundt' er propfuld af grønne opskrifter på sprøde, saftige og friske salater, der med garanti vil overbevise dig om at spise flere – og flere forskellige – grøntsager. Opskrifterne er nemme at gå til, og giver dig også tips og tricks til de simple teknikker, der løfter dine salater til nye højder.

Få et smugkig her

Politiken anmeldte 'Meyers salater året rundt' to gange. Se anmeldelse af Annette Nyvang her og anmeldelse af Henrik Palle her.


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.