Sådan gør du

Skyl og snit spidskålen fint. Skræl gulerødderne, og riv dem i lange strimler, eller skær dem i tynde stave. Bland alle grøntsagerne sammen. Rør soja, sesamolie, friskrevet ingefær, finthakket chili og limesaft sammen, og vend dressingen sammen med grøntsagerne. Anret salaten i en skål, og drys med peanuts og frisk koriander. Servér de japanske dumplings sammen med kålsalat.

Ingredienser

½ spidskål (gerne en blanding af grøn eller lilla)
2 store gulerødder
2 spsk sojasauce
2 spsk sesamolie
10 g frisk ingefær
1 frisk rød chili
3 spsk limesaft
25 g saltede peanuts
1 bundt frisk koriander