Gratineret hvidkål og hasselnøddefars i lag med frisk æble-kålsalat

Et solidt vintermåltid, der nærmer sig kålens og nøddernes bud på en lasagne – med masser af smag og saftighed. Hvidkålens evne til at blive bedre og bedre i en lang tilberedning bliver udnyttet til fulde her.

Gratineret hvidkål og hasselnøddefars i lag med frisk æble-kålsalat

Sådan gør du

Bagt hvidkål og hasselnøddefars

Pil de yderste blade af hvidkålen, indtil du har plukket lidt over halvdelen af kålen i blade, ca. 600 g. Kog bladene i letsaltet vand i 2-3 minutter. Skyl dem i koldt vand, så kogningen stopper, og dryp dem af. Gem resten af hvidkålen til salaten.

Kom hasselnødderne i en foodprocessor, og blend dem groft. Kom kartofler, æblekompot og 150 g af hvedebrødet revet i små stykker i blenderen, og blend i et minut. Kom det hele i en skål. Riv løget på den grove side af et rivejern, hak persillen fint, og kom begge dele i skålen sammen med smeltet smør, havregryn, æg, salt, peber og muskatnød. Rør farsen godt sammen, og lad den hvile og samle sig i mindst en halv time i køleskabet.

Smør et ovnfast fad, og fordel lagvis hvidkålsblade og fars. Start med hvidkålen, og fortsæt, så der kommer tre lag fars med fars øverst. Blend resten af hvedebrødet groft, og drys det på toppen sammen med revet ost og et dryp olivenolie. Bag i ovnen ved 180° i 35-40 minutter, til gratinen er flot gylden.

Æble-kålsalat

Rist hasselnødderne i ovnen eller på en tør pande, til de får lidt farve. Gnub de brune skaller af i et viskestykke.

Snit den hvidkål, du har taget fra tidligere, så fint som muligt. Vend den med æbler i tynde både, grofthakkede ristede hasselnødder, persilleblade og honningvinaigrette. Smag til med salt og peber.

Servér gratinen med salaten og evt. mere æblekompot.

Æblekompot med ingefær

Denne sødmefylde og syrlige kompot kan tjene samme formål som chutney som tilbehør til varme, krydrede retter. Den er også god i sandwiches. Du kan skrue op og ned for ingefærskarpheden.

Skræl æblerne, skær dem i kvarter, og fjern kernehusene. Skær dem i små tern. Kom æbleternene i en gryde sammen med de andre ingredienser, og kog i 20-25 minutter, til æblerne koger ud. Lad kompotten køle af, og opbevar den i en lukket beholder i køleskabet.

Honningvinaigrette

Honningens aromatiske sødme og en krads grov sennep er det perfekte møde i en salatdressing.

Pisk sennep, eddike, honning, salt, peber og hvidløg sammen i en skål. Tilsæt de to olier langsomt, mens du pisker, til du har en jævn, cremet vinaigrette.

Hvis du i stedet stavblender alle ingredienser i et højt glas, får du en ekstra jævn og lidt tykkere dressing.

Grønne proteiner

Missionen bag bogen har været at finde frem til og formidle ikke bare nogle få skudsikre grønne proteinrige hverdagsklassikere, men at vise spændevidden inden for feltet – herunder at tænke i måltider snarere end retter – med det formål, at du som læser ud over forhåbentlig at opdage en række nye livretter, finder inspiration til at træde uden for bogen og skabe nye helstøbte grønne måltider selv.

Med over 150 opskrifter til hele året tegnes et billede af et grønt hverdagskøkken, der ud over at være klimavenligt også er sundt for den enkelte og tilgængeligt for de fleste. De proteinrige fra planteriget som bælgfrugter, korn, frø, nødder og bladgrøntsager er i centrum for opskrifterne, der både trækker på hjemlige madtraditioner og visdommen fra kendte og mindre kendte køkkener fra hele verden.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.