Tilbage til opskrifter

Friterede muslinger

Sådan gør du

Skyl og rens muslingerne fri for skidt og sand. Hiv ’skægget’ af, altså de tråde, som stikker ud af siden på muslingerne. Knækkede eller åbne muslinger kasseres. Varm en tykbundet gryde op, til den er rygende varm. Tilsæt muslingerne og en deciliter vand. Læg låg på med det samme. Lad muslingerne dampe et minut, og tag dem op af gryden. Hak ramsløg fint, og vend sammen med panko. Pil muslingerne ud af skallen, og paner dem først i mel, så i sammenpisket æg og til sidst i panko-rasp. Fritér dem gyldne i varm olie.

Ingredienser

500 g Blåmuslinger
1 dl vand
100 g hvedemel
2 æg
100 g pankorasp
1 håndfuld ramsløg
5 dl majsolie til fritering