Sådan gør du
Skær oksetykkammen i tern, drys dem med salt, og dæk dem til. Sæt dem i køleskabet natten over.
Brun kødet i olie ved høj varme i en tykbundet gryde.
Pil og snit løgene, og lad dem riste sammen med kødet – tilsæt også paprika, og lad det riste med i nogle minutter. Krydr med salt og peber. Tilsæt tomatpuré, flåede tomater og bouillonen, og læg låg på gryden. Simrekog retten i 1½-2 timer, til kødet er helt mørt.
Rengør imens svampene, og kog dem med de sidste 10 minutter af tilberedningstiden sammen med cremefraichen. Smag til med salt og peber.
Hvis du er heldig at finde nogle gode importerede vintertomater, så vend dem ned i stroganoffen, lige inden spisetid. Drys også gerne med friskhakket persille eller purløg. Spis med stegte kartofler og friskbagt hvedebrød.
Ingredienser
800 g oksetykkam
1 tsk fint salt
2 løg
1 spsk paprika
1 spsk tomatpuré
400 g flåede tomater
4 dl lys kalveboillon
400 g svampe som østershatte, marksvampe eller vilde svampe
2 dl creme fraiche 38%
1 håndfuld vinter tomater (kan undlades)
½ bundt persille eller purløg
Tilbehør
kartofler
hvedebrød