Klima er på alles læber, når vi taler om mad og bæredygtighed – af gode grunde. Men klimahensynet er ikke hele historien om et bæredygtigt fødevareforbrug. Der er mange hensyn at tage, og her kommer økologien ind.
Helhedsperspektiv på bæredygtighed
Med økologien prioriterer vi flere forskellige bæredygtighedshensyn: Når vi bruger økologiske råvarer, skåner vi markerne, naturen, grundvandet og vores kroppe for pesticider, og vi undgår miljøpåvirkningen fra kunstgødning, der blandt andet går hårdt ud over vores vandmiljøer. Økologisk produktion bidrager ikke mindst til god dyrevelfærd gennem de høje krav, økologiske landmænd forpligter sig til at overholde, med hensyn til dyrenes plads og adgang til fri luft.
Kun Bangladesh er mere intensivt dyrket end Danmark. Ved at vælge økologisk kan vi mindske presset på naturen i vores lille frimærke af et land. Når vi i vores køkken for eksempel udelukkende bager med mel fra korn, der er dyrket økologisk i Norden, skåner vi store mængder grundvand: for hvert kilo økologisk mel eller hver ca. 1,8 kg økologisk brød, sparer vi 330 liter grundvand for at blive forurenet med sprøjtegifte.
Er økologi klimavenligt?
Som tommelfingerregel kan man regne med, at klimaaftrykket er sammenligneligt for økologiske og konventionelle råvarer. Der kan dog være nogle økologiske fødevarer, der har et højere klimaaftryk end de tilsvarende konventionelle. Når dyr for eksempel har frihed til at bevæge sig mere, bruger de mere energi og spiser mere. Det øger deres klimaaftryk. Også i dyrkningen af grønne råvarer kan aftrykket være lidt højere, fordi udbyttet ikke er lige så stort som i konventionel produktion. Det kan dog være omvendt for andre råvarer, da nogle økologiske produktioner er mere energieffektive end konventionelle.
