Noman, vil du ikke introducere dig selv?
Jo, jeg hedder Noman, men bliver til hverdag kaldt Nomi, så det kan du også bare gøre. Jeg er 36 år gammel og bor på Nørrebro med min kone og vores datter på 1,5 år. Jeg er blevet involveret i det nye verdenskøkkenprojekt, fordi jeg arbejder i Meyers Madhus. En dag blev jeg spurgt, om jeg ikke ville lave butter chicken til mine kollegaer til frokost. Den var åbenbart så god, at rygterne pludselig spredte sig til dem, der udvikler vores retter til supermarkederne, haha.
Hvor stammer du oprindeligt fra?
Jeg kommer fra Karachi i Pakistans sydlige Sindh-region. Jeg har en master i informationsteknologi og er også certificeret af firmaerne Microsoft og Cisco, hvilket jer er stolt af. Jeg kom til Danmark i 2013, fordi jeg fik en arbejdstilladelse og ville gribe de muligheder, der er i et land som jeres.
Hvis du lukker øjnene, og jeg siger 'Pakistan', hvad dukker der så op?
Det er der mange ting, der gør. Jeg tænker på min familie, som jeg savner. Selvom jeg er glad for at være i Danmark, så tror jeg det er helt naturligt også at have en længsel efter sine rødder og sociale kredse fra gengang. Jeg husker hvordan vi festede sammen, levede sammen og spiste sammen. Det er den slags ting, man starter forfra med at bygge op, når man flytter til et helt andet land med en anden kultur. Folk er meget venlige i Danmark, men de er svære at blive rigtige venner med. Der er ofte en form for kølighed, som man først skal bryde igennem.
Hvordan holder du fast i dine pakistanske rødder til hverdag?
Jamen det gør jeg især gennem mad. Jeg har altid kaldt mig selv for en "food lover", fordi jeg elsker at spise god mad. Men det kræver også, at man på et tidspunkt selv begynder at lave mad. Da jeg først kom til Danmark, var det meget mine roommates, som stod i køkkenet, men jeg fik en trang til selv at komme i gang. Jeg søgte tips og råd fra familien i Pakistan, og især fra min mor.
Da jeg var barn, kiggede jeg altid på, hvad hun lavede i køkkenet, men blev aldrig involveret i madlavningen. Sådan er kulturen. Men da jeg selv begyndte at lave mad i Danmark, kunne jeg mærke, hvordan det hele pludselig vendte tilbage. Madminderne begyndte at blomstre indefra. Det hele gav mening, og min opvækst kom tilbage i billeder. Jeg huskede vores ture på markedet, hvor hun valgte bestemte kombinationer af grøntsager, kød og krydderier. Met ét gik sammenhængen i retterne og hendes indkøb op for mig, og det er de minder, der guider mig videre ind i den pakistanske mads verden.
Er der noget bestemt, der kendetegner Pakistansk madkultur?
Det er et land som elsker grøntsager og fjerkræ, og selvfølgelig spicy mad. Her i Danmark bruger man krydderier til at smage til. I Pakistan ER krydderier hele sjælen i maden på en måde, der er meget aromatisk. Man kan fornemme krydderierne og varmen med alle sanserne. Derfor er der også stor respekt omkring "de rigtige" opskrifter. Altså de opskrifter, der går i arv i familier og lokalsamfund, og som rummer den perfekte balance af krydderier. I det pakistanske køkken bruger man rigtig mange krydderier som chili og garam masala. Andre vigtige ingredienser er løg, olie, ingefær, hvidløg og tomater, som vi moser og bruger som pastebase i mange af vores retter.
Har du nogle pakistanske livretter?
Oh ja, mange! De traditionelle retter, som jeg forbinder med Pakistan er Biryani med kylling eller oksekød, Nehari-gryderet, Haleem med linser, Paya-okseknoglebouillon og klassikere som chicken qorma og butter chicken. En helt særlig drik i Pakistan er Chai-te, som laves med stor omhu og mange krydderier og mælk. Lassi er også en drik, som kendetegner Pakistan. Lassi er en blanding af frugt, yoghurt og mælk, som passer godt til den stærke mad. Nationalfrugten i Pakistan er mango, og derfor er mango lassi meget populær.
Og hvad med dansk mad? Er der noget, du virkelig er faldet for?
Jeg elsker den måde, man spiser laks på i Danmark. Friskt, let marineret måske med lidt flødeost og urter i en salat eller sandwich. Det kan jeg meget bedre lide end de olierede fiskeretter, man får meget, der hvor jeg kommer fra.
Hvad er butter chicken for en type ret i det pakistanske køkken?
Det er faktisk en meget speciel ret. Det er ikke en hverdagsret, sådan som vi ellers indtager den her i Danmark, men noget, vi gemmer til særlige lejligheder. Vi spiser det med linser, grøntsager og kød, samt enten altid fladbrød eller ris. Det er de to ting, der får det hele til at hænge sammen, og som saucen kan sidde fast på. Der findes over hundrede forskellige slags fladbrød – et til enhver anledning, og de laves aldrig i en almindelig ovn, men altid over åben ild eller i en tandoor.
Hvorfor skal man prøve den nye butter chicken fra Meyers?
Fordi den har endnu mere af det, der kendetegner en rigtig butter chicken: Lidt syre, en intens aroma, gode krydderier og en smule sødme. Det er en ret, som mine venner inviterer mig til at komme og lave, når de holder fester og fejrer særlig begivenheder. Det gør mig stolt over min kulinariske baggrund, og den stolthed vil jeg gerne være med til at give videre. Ikke mindst fordi folk ligesom løsner op over for mig, når de smager min mad.
I Danmark er politikerne alt for gode til at gøre folk bange for hinanden og for dem, de tror er fremmede. Men det er politikerne, der skaber frygt. Ikke de almindelige mennesker. Jeg håber, at min mad kan være med til at vise folk, hvem jeg er i kraft min personlighed, min uddannelse og min kultur.