En ramadankage til København: Samtale mellem Isam B og Claus Meyer

Claus: Isam, hvorfor skrev du til mig på Instagram med idéen om en ramadankage?

Isam: Jamen det handler for mig om, at traditioner i høj grad er knyttet til mad. Vi spiser bestemte ting, når vi fejrer livets vigtige stunder og højtider, der har overlevet gennem generationer. På samme måde hører kager og søde sager sig til ramadanen som dessert eller snack, når vi bryder fasten efter solnedgang.

Claus: Men findes der så ikke allerede masser af bagværk, der passer til ramadan-fejringen?

Isam: Jo, det kan man sige. Men ramadanen smager forskelligt fra sted til sted. I Marokko, hvor min familie har rødder, spiser vi små honningkager som tilbehør til en traditionel kikærtesuppe med selleri og koriander. Et møde mellem det salte og søde. Men jeg havde brug for at spørge: Hvordan smager ramadan i København?

Claus: Hvorfor er det så vigtigt lige netop at finde smagen af ramadan i København?

Isam: Fordi det handler om repræsentation. Om at blive set som muslim, der er født og opvokset her i Danmark. Jeg tror, at der findes mange, som deler min oplevelse af, at det kan føles fattigt at være muslim i Danmark. Der er en berøringsangst for vores kultur og religion. Men når vi tør være nysgerrige på hinanden fremfor at dømme på forhånd, så ser vi hinanden som mennesker. Med kagen synes jeg, vi har forsøgt at betræde ukendt land og skabe noget, mine børn, min brødre og mine søstre kan kalde for deres. En ramadan-tradition skræddersyet til netop vores lille hjørne af verden.

Isam: Men Claus, jeg er også nødt til at spørge dig: Hvorfor sagde du og Meyers ja til det her samarbejde? Jeg havde jo skrevet til flere andre bagerier, som ikke engang har svaret mig.

Claus: Helt grundlæggende kan vi jo bedst lidt at sige ja, når folk præsenterer os for en god idé. I Meyers arbejder vi en del med begrebet ”værtskab”. Godt værtskab handler jo i bund og grund om at få andre til at føle sig velkomne. Det potentiale følte jeg helt fra starten boede i din idé om en ramadankage.

Isam: Hvordan synes du så, vi er lykkedes med at få smagen af ramadan og værtskab ind i en kage?

Claus: Først og fremmest synes jeg, det er vigtigt at understrege, at vi ikke har forsøgt at mime en decideret arabisk kage, og du sagde jo selv fra starten, at det handlede om smagen af København. Det tog lidt tid, før jeg forstod dybden i din pointe. Vores kage smager af her, og den smager af nu. Den refererer på en stille måde til fremmede himmelstrøg, men fremfor alt så hylder den ramadanen som tradition. De varme krydderier, solmodne appelsiner, sprøde valnødder og fintskårne dadler er naturligvis en hilsen til kagetraditionerne i de lande, vi til daglig kalder ”den muslimske verden” .

Isam: Så I gør det ikke bare for at tjene lidt penge?

Claus: Jeg vil da håbe, at vi i den sidste ende tjener lidt penge på rouladerne. Men vi gør alene det her, fordi der var nogen, der spurgte – nemlig dig -  og fordi vi bliver inspireret af muligheden for at træde ind og omfavne noget, der normalt ikke omfavnes. Pludselig betyder en kage noget.

Isam: Jeg er glad for, at I har turde betræde det her terræn med os. Det er andre måske nok lidt nervøse for. Tak, og salaam.

Claus: Salaam.