Skakmad
195,-
pr. person
Skak er hyggeligt og hipt, men det har vores gode ven og nabo Nikolaj Koppel og Frederiksberg Skakforening vidst længe. Sammen med dem inviterer vi til 'Skakmad' inde ved siden af Meyers Deli.
Denne aften skal vi spille skak, spise mad og forundres over, hvordan et rumvæsen mon ville gå til skakbrættet. For hvad nu hvis en alien, der er ubesmittet af mennesket logik og tanker, blev sat til at spille skak? Hvilke træk og konstellationer ville det opfinde, fordi det ikke er formet af os og over tusind års skaklære?
Til 'Skakmad' har vi allieret os med Frederiksberg Skakforening for månedligt at invitere til mad, spil, causeri og anekdoter fra skakverdenen. Du kan være den ukronede (eller kronede!) skakkonge af Frederiksberg, underspillet entusiast eller en, der kender reglerne til husbehov, men ikke har dyrket skakspillets magi – endnu. Bare tag din bedste skak-mate under armen og kom og hav en dejlig aften sammen med os.
Aftenens menu er inspireret af den mad, som kok Thorsten Schmidt og chokoladedesigner lavede til den danske astronaut Andreas Mogensen og hans hold, da de opholdt sig på en rumstation tilbage i 2015.
Menuen:
Sprængt oksespidsbryst med kål og løg. Karamelrand med vanilje og blodappelsin.
Drikkevarer købes på aftenen.
Billetten koster 199 kr. og købes på forhånd. Inkluderer spil, mad og skaksnak.
Billetten købes på forhånd og inkluderer spil, mad og skaksnak.
Drikkevarer købes på aftenen.