BESKRIVELSE

GRATIS arrangement i Skuespilhuset.

”Alle var nu enige om, at der i nærværende sammenkomst ikke måtte lægges an på nogen rus, men at enhver måtte drikke efter behag…”
Sådan lyder det i Platons ’Symposion’, og præcis som i Antikkens dannede kredse skal vi denne aften forlyste os med taler. Og god mad, vin og øl, hvis det er det, man trænger til. Hvor meget bestemmer du selv.


I samarbejde med Det Kongelige Teater inviterer vi til ’Ordet om bordet – et symposion’ til en aften, hvor Claus Meyer, Skuespilchef Morten Kirkskov, filosof Ole Thyssen, præst Flemming Pless, filosof ved Eksistensfilosofisk Akademi Jon Auring Grimm (også konsulent på forestillingen 'Symposion') samt en skuespiller fra 'Symposion' vil kaste sig ud i en diskussion af begrebet inspiration:

Hvor henter deltagerne inspiration? Hvad betyder inspiration for dem? Hvad er den i sig selv? Hvordan næres den? Og ikke mindst: Hvordan slår man inspirationen ihjel? Journalist Marie Carsten Pedersen fra Zetland modererer løjerne.

Emnet er stort, luftigt og abstrakt – det hører sig til. Men før vi skuer mod ideernes verden og gransker inspirationens skyggebilleder iblandt os, er baren åben til en skænk. Efter diskussionen (kl. 19.00) vil det være muligt at få en portion brændende kærlighed i Restaurant Ofelia til kr. 95,-. Maden kan købes på forhånd, se link nederst.

Diskussionen slutter omkring kl. 19.00, så det er muligt for teatergæster at nå videre til deres forestilling. Samme aften spilles der oplagt ’Symposion’ af Platon på Mellemgulvet, men ’Ordet om bordet – et symposion’ kan sagtens nydes og opleves i sin egen ret.

Program

17.00-18.00: Baren åben
18.00-19.00: Taler
19.00: Mulighed for køb af brændende kærlighed og drikkevarer i Restaurant Ofelia. 

 

Køb din portion brændende kærlighed på forhånd via dette link:
https://madbillet.dk/show/event/ordet-om-bordet-et-symposion

Vælg dato og billetter

  • Ons. 23. okt

    Ofelia i Skuespilhuset, kl. 17:00 - 19:00

Book din plads

pers.

0,- pr person

Book plads
pers.

0,- pr person

Book plads
Tilbage

Ordet om bordet - et symposion

Deltager information

Tilføj navn og kommentar (fx allergener, kørestolbruger o.lign.)

Deltager {{$index + 1}}

Navn er påkrævet