Kulinarisk fritidsordning (12-15 år)
2.795,-
pr. person
På Kulinarisk Fritidsordning kommer børnene i køkkenet og får friske råvarer og godt værktøj mellem hænderne.
Over otte mandage lærer børnene om grundsmage, råvarer i sæson, tilberedningsteknikker, at lave mad fra bunden og meget mere.
Kulinarisk Fritidsordning handler om at vække børns nysgerrighed og madglæde, så de får mod på at være med i køkkenet og smage ting, de måske ikke ellers ville have smagt. Det handler om at give børn madoplevelser, der giver gode madvaner på sig – og så handler det selvfølgelig om at have det sjovt i køkkenet og møde en masse andre børn, der på samme vis er interesserede i madkundskab.
På Kulinarisk Fritidsordning arbejder vi med gode friske råvarer, som er i sæson. Børnene lærer basale køkkenteknikker, som at filetere, stege, dampe samt at lave saucer, salater, bagværk og meget andet, med hjælp fra vores passionerede kokke, der har erfaring i at undervise børn. Hver gang slutter vi med et fælles måltid, som børnene selv er værter for.
Vi afslutter forløbet med et hyggeligt madmarked i Meyers Madhus. Her vil børnene selv byde forældrene velkommen til at smage på nogle af de lækkerier, som de har lært at lave under forløbet.
I prisen inkluderer én billet til madmarked, så børnene kan invitere en gæst med.
Praktisk information:
Kulinarisk Fritidsordning forløber over 8 mandage fra kl. 16.00-18.30 i Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C.
Datoer:
21. august 2023, 16.00-18.30
28. august 2023, 16.00-18.30
4. september 2023, 16.00-18.30
11. september 2023, 16.00-18.30
18. september 2023, 16.00-18.30
25. september 2023, 16.00-18.30
2. oktober 2023, 16.00-18.30
9. oktober 2023, 16.00-19.30 - Afslutning, hvor børnene inviterer til madmarked i Meyers Madhus. Madmarkedet har åbent fra kl. 18.00-19.30.