FAQ
Parkering her på Nørrebro være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
De gastronomiske teambuildings afholdes i Meyers Madhus på Nørrebrogade 52C, 2200 København N
Vi laver disse arrangementer for både små og store grupper. Vores maksimale kapacitet i huset er dog 120 personer. Til gengæld har vi ikke noget mindste antal personer.
Vores menuer tager afsæt i tankerne bag ”Ny nordisk køkken”. Vi anvender altid økologiske råvarer, og menuerne skifter løbende, så vi følger årstidernes udbud af forskelligartede råvarer.