Tilbage til opskrifter

Spinattærte med hytteost

Sådan gør du

Lav først dejen: Bland alle ingredienserne sammen, og lad dejen hvile i 30 min. i køleskabet.

Lav imens fyldet: hytteost, mælk, æg, muskat, salt og friskkværnet peber sammen til en glat masse. Vask spinaten, og lad den dryppe grundigt af i et dørslag. Smelt smørret i en gryde, og sauter spinaten kortvarigt heri, så den lige falder sammen og smider sin væske. Krydr med salt og peber. Kom spinaten i en sigte, og lad væske dryppe fra.

Rul nu dejen tyndt ud på et meldrysset bord, og kom den op i en tærteform smurt med rapsolie. Jeg plejer at fragte dejen fra bordet og over i formen ved at rulle den omkring kagerullen og så rulle dejen ud igen, når jeg befinder mig over formen. Klem dejen godt ned i formen, og nap overskydende dej af kanterne.

Kom den afdryppede spinat op i tærtebunden, og overhæld med hytteostmassen. Pil og snit skalotteløget i helt tynde ringe, og kom løgringene på toppen af tærten. Og riv til allersidst den faste ost, og drys den ud over tærten.

Bag tærten i bunden af din ovn ved 170- 180° i 30-35 min., indtil hytteostmassen har sat sig og er blevet fast. Tærten skal være let gylden på toppen, og dejen gennembagt. Tag så tærten ud, og server den lun. Lige inden servering, så skær skalotteløget i tynde ringe, og vend dem sammen med de plukkede urter i ganske lidt eddike og rapsolie – bare lige så urterne bliver blanke. Anret urterne oven på tærten, og hvis du har lyst til mere grønt, så server evt. med en lille sidesalat til også.

Du kan også vælge at lave tærten dagen i forvejen og servere den kold til frokost eller som tilbehør til en hovedret.

Ingredienser

Tærtebund

100 g ølandshvedemel
50 g havremel
50 g rugmel
1 tsk bagepulver
5 spsk koldpresset rapsolie
2 spsk vand
1 tsk salt
1 dl yoghurt

Fyld

350 g hytteost
2 dl letmælk
3 æg
3 riv muskatnød
havsalt
friskkværnet peber
500 g frisk spinat
10 g smør
1 skalotteløg
35 g friskrevet ost
1 håndfuld friske krydderurter
et par dråber koldpresset rapsolie
et par dråber æbleeddike

Find opskriften i Almanak

Find bogen her