Sådan gør du
Grøn salsa
Rist mandlerne på en tør pande, til de er let gyldne. Blend persilleblade, revet hvidløg, mandler, citronskal og revet ost med olivenolie. Smag til med salt og peber.
Suppe
Hvis du har fået fat i friske hestebønner i bælg, så start med at klargøre dem, da det tager lidt tid. Tag bønnerne ud af bælgen, og pil hinden af hver enkelt bønne med fingrene evt. med en urtekniv ved hånden. Sæt dem til side; de skal først i til sidst.
Hak løg og hvidløg groft, og skær blegsellerien i små tern. Rist løg, hvidløg og selleri glasklare i olivenolien i en gryde – det tager 4-5 minutter. Tilsæt timianblade, oregano, finthakket grøn chili og revet citronskal, og kog det hele op med bouillonen.
Skær de grønne bønner i mindre stykker, og snit savoykålen fint. Brug gerne de mørkegrønne blade også.
Kom de snittede grøntsager – ikke hestebønnerne – i suppen, og lad det koge i 2 minutter. Tilsæt hestebønner og kog i 2 minutter. Smag suppen til med salt og peber.
Grill eller rist brødene på en varm pande, og spis dem til suppen sammen med den grønne salsa.
Ingredienser
Grøn salsa
50 mandler
4 håndfulde persilleblade
1 fed hvidløg
1 tsk revet citronskal
75 g granaost
1 ½ dl olivenolie
salt og peber
Suppe
100 g bælgede, plukkede hestebønner (ca. 1 kg hele hestebønner i bælg)
1
2 fed hvidløg
4 blegselleri
2 spsk olivenolie
1 tsk timianblade
1 spsk friske oreganoblade
½ stk grøn chili
skal fra 1/2 usprøjtet citron
1 l grøntsagsbouillon (gerne kogt med parmesanskorper)
150 g grønne bønner
150 g savoykål
Desuden
4 skiver hvedebrød