Sådan gør du
Kom olie i en stegegryde, og brun kaninlårerne grundigt heri på alle sider. Pil/skræl løg og gulerødder, og skær begge dele i grove tern. Kom løg, gulerødder, det hele hvidløgsfed og timiankviste i gryden, og lad den brune med i 1-2 minutter.
Tilsæt most og eddike, og lad det koge ind til det halve, og tilsæt så vand eller bouillon. Lad lårene koge stille og roligt under låg i 35-40 minutter indtil de er helt møre. Sluk for blusset, og lad lårene trække i bouillonen i 10-15 minutter.
Rens svampene med pensel eller en lille grønsagskniv, vask dem forsigtigt, hvis de er meget beskidte. Skær svampene i mindre stykker. Skær majskernerne af kolben. Smelt smørret i en gryde, Sauer majs og svampe i smørret i 3-4 minutter så de falder lidt sammen, og krydr med salt og peber.
Sigt bouillonen fra kaninlårene over i gryden med majs og svampe, og lad det koge i 3-4 minutter. Pluk kødet af kaninlårene, og kom det i bouillonen.
Kog det hele godt sammen, og smag til med salt og peber. Kog pastaen efter anvisningen op emballagen, hæld vandet fra, og kom pastaen op i ragouten. Tilsæt friskrevet parmesan, og vend det hele godt rundt, og server pastaretten med det samme.
Ingredienser
1 spsk olivenolie
2 kaninlår
1 løg
2 gulerødder
1 fed hvidløg
5 kviste timian
2 dl æblemost
½ dl cidereddike
4 dl fjerkræbouillon eller grøntsagsbouillon eller vand
200 g rensede svampe østershatte, kanteraller eller champignoner
1 majskolber
10 g smør
havsalt
Friskkværnet peber
400 g frisk pasta
50 g friskrevet parmesanost