Nakkefilet i sursød sovs

Kogt svinekød er ofte undervurderet og især nakkefileten, som har noget bindevæv og en smule fedt, bliver i særklasse mør og saftig. Her sammen med forsommerens bedste grønne sager i en sursød sovs med fløde, hyldeblomst og peberrod.

Nakkefilet i sursød sovs

Sådan gør du

Minimum to dage før

Gnid kødet ind i salt og lidt friskkværnet peber. Dæk det til, og sæt det i køleskabet i et par dage.

På dagen

Pil løgene, og snit dem groft. Kom kødet i gryden sammen med pilsner, most og bouillon. Kog langsomt væsken op, skum urenheder af, og kom nelliker og laurbærblade i gryden. Lad simre i op til 2-2½ time, og skum urenheder af overfladen undervejs. Kødet må gerne blive så mørt, at det kun lige holder sammen.

Sigt ca. 1 liter af kogelagen over i en ren gryde, og kog ind til ca. 7 dl, så du får en kraftigere bouillon (gem resten af bouillonen til noget andet lækkert). Skyl og snit spidskålen groft, og bælg ærterne. Skyl spinaten fri for jordrester, og kør den tør i en salatslynge, hvis du har en. Ellers så dup den i et viskestykke.

Vask og skrub kartoflerne helt rene og fine. Kog dem i 10-12 minutter i saltet vand, sluk for varmen, og lad kartoflerne trække i kogevandet under låg i lige så lang tid. Hæld vandet fra, og hold dem lune. Smelt smørret i en ren gryde, og tilsæt melet under omrøring. Tilsæt 6 dl af den reducerede bouillon lidt efter lidt, mens du pisker i gryden. Kog sovsen op sammen med fløden. Kog sovsen igennem ved svag varme i 10-15 minutter.

Damp grønsagerne i den sidste dl bouillon – begynd med at komme spids- kålen i gryden, derefter ærterne og til sidst spinaten. Læg låg på gryden, og damp i et par minutter. Sigt overskydende væde fra dampningen ned i sovsen. Skræl peberroden, og riv den ned i sovsen. Lun derefter kun sovsen forsigtigt ved svag varme, da peberroden ellers kan miste sin styrke. Smag sovsen til med salt og generøse mængder af friskkværnet peber, og giv sovsen sursød karakter med hyldeblomstsaft og hyldeblomsteddike.

Servering

Pluk forsigtigt hyldeblomstbuketterne af stilkene. Skyl skovsyren, og tør den forsigtigt i et viskestykke. Pluk kødet i store flotte stykker, og vend det med grønsager, kartofler og den varme sovs. Anret det hele på et stort flot fad, og dekorer smukt med hyldeblomsterne og skovsyren, og server retten.

Meyers Simremad

En særlig måde at lave mad på, der knytter sig til en særlig måde at være sammen på. Det er de dage, hvor man går til og fra køkkenet, mens duftene intensiveres. Hvor man laver alt muligt andet, og hygger med familie og venner, mens tiden langsomt, men sikkert tikker frem mod et fælles aftensmåltid.

Meyers Simremad er en grundbog, der lærer dig alt om, hvordan du får det bedste ud af en simreret. Du får masser af opskrifter og de basale teknikker, der er nøglen til succes i simregryden. De 90 opskrifter er bearbejdninger af klassiske simreretter og helt nye fortolkninger af simremåltidet. Bogen er således også en indgang til de klassiske opskrifter, der hører til simremaden som kategori, herunder frikassé, ragout, labskovs, daube, confit, surkål, gullasch og tagine.


Relaterede opskrifter

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Aftensmad

En vidunderlig muslingesuppe, hvor de friske majs giver en sød og aromatisk smag, og hvidvinen giver dybde og nuancer. Drys med majskerner stegt på panden for at få en knasende sprød topping.

Aftensmad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Vegansk

Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syre fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.