Lynstegte kalvenyrer med salat af nye løg, appelsin og mynte

Indmad kan virkelig skille vandene – enten elsker man lever, hjerter, brisler og nyrer – eller også er det det værste, man overhovedet kan komme i tanke om. I tilfældet med nyrer eksisterer der diverse urinale fordomme, og måske derfor er det ellers så gode stykke indmad ringeagtet, i hvert fald i Danmark (i Frankrig er det en helt anden sag, her sætter man ofte nyrer på de hjemlige spiseborde). Vi opfordrer bestemt til at følge skik - for nyrer smager altså fremragende.

Lynstegte kalvenyrer med salat af nye løg, appelsin og mynte

Sådan gør du

Udvand nyrerne i rindende koldt vand i ca. 30 min. Pil løgene, halver dem, og snit dem i helt fine både, og kom dem i en skål. Riv skallen af 1 appelsin, og kom den ned til løgene, og skær herefter skallen af begge appelsinerne – sørg for, at alt det hvide kommer af.

Skær appelsinerne ud i små tern, og bland dem i løgene. Krydr løgene med salt, peber, hakket mynte, honning, sherryeddike og olivenolie. Vend det hele godt rundt, og lad ”salaten” trække i 5 min. Smag evt. til med ekstra salt og peber.

Tag nyrerne op af vandet, og aftør dem grundigt med køkkenrulle. Del nyrerne i mindre stykker – de skiller naturligt i hinder, så del der, så de får golfboldstørrelse. Steg nyrerne i lidt olivenolie på en varm pande i ca. 1-2 min. på hver side, så de får en flot gylden overflade og stadig er rosa i midten.

Tag nyrerne af panden, og lad dem trække i 1-2 min., inden du skærer dem i skiver. Anret skiver af nyrer sammen med salaten af løg, appelsin og mynte, og server som en lille forret eller frokostret.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Aftensmad

En vidunderlig muslingesuppe, hvor de friske majs giver en sød og aromatisk smag, og hvidvinen giver dybde og nuancer. Drys med majskerner stegt på panden for at få en knasende sprød topping.

Aftensmad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Vegansk

Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syre fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.