Sådan gør du
Rengør blæksprutten som vist. Skær blækspruttens kød i tynde strimler, gerne i samme tykkelse som kødet er. Tør strimlerne let af med et stykke køkkenrulle.
Pil og hak hvidløg groft, sæt til side.
Vask og hak persillen, sæt til side.
Pres citronen, gem i en lille skål.
Varm en pande op med olivenolien på, tilsæt grofthakket hvidløg og lad hvidløget brune ganske let, det må ikke brænde, men skal tage farve.
Smid nu en god håndfuld blæksprutte strimler på og steg med høj temperatur i ca 20-30 sekunder, indtil blæksprutten er blevet mælkehvid (i stedet for gennemsigtig) men ikke mere, så bliver kødet bare sejt!
Tilføj hakket persille og citronsaft. smag til med salt.
Anret det på en tallerken, overhæld med lidt olivenolie og spis med brød til.
Ingredienser
Det skal du bruge
200 g blæksprutte
½ dl olivenolie
1 håndfuld bredbladet persille
2 fed hvidløg
1 stk citron
salt