Sådan gør du
Spinatsauce
Sauter spinat i rapsolie sammen med løg, hvidløg og stødt fennikel. Tilsæt den grove sennep og sauter med.
Tilsæt hvidvin og æblecidereddike og det gives et kort opkog. Tilføj grøntsagsfond og smag til med salt, peber (og måske en smule honning). Vend til slut ricottaen.
Bechamelsauce
Smelt smørret i en kasserolle og pisk melet i til en melbolle og bag den godt igennem i kasserollen (2-3 minutter).
Tilsæt mælk lidt ad gangen og pisk grundigt undervejs. Når al mælk er tilsat gives bechamelsaucen et sidste opkog indtil melsmagen er forsvundet. Smag bechamelsaucen til med salt og peber.
Saml lasagnen
Skær laksen i tynde skiver så den let kan fordeles, når lasagnen skal bygges.
Dæk bunden af et ildfast fad med et tyndt lag af saucen, tilføj et lag lasagneplader, sauce, laks og til sidst bechamel. Gentag så du har 3-4 gode lag.
Fordel mozzarella på toppen og bag lasagnen ved 160° varmluft i 30-40 minutter.
Ingredienser
Spinatsauce
250 g spinat
3 løg
2 fed hvidløg
3 dl grøntsagsfond (eller vand)
200 g ricotta
3 spsk grov sennep
½ dl hvidvin
2 spsk æblecidereddike
1 spsk rapsolie
2 tsk stødt fennikel
salt
Friskkværnet peber
Bechamelsauce
50 g smør
50 g hvedemel
5 dl sødmælk
salt
Friskkværnet peber
Desuden
350 g laks
200 g fuldkornslasagneplader
150 g mozzarellaost