Gratin af spinat og skorzonerrod

Skorzonerrødder minder i tilberedt stand lidt om asparges, og kan høstes fra vinteren til det tidlige forår. De er derfor en af de få danske grøntsager fra friland i marts og april. Rodfrugten er både næringsrig og fuld af fibre, og har en mild nøddeagtig smag. I denne ret mødes skorzonerroden med en hjemmelavet cremede bechamelsauce, spinat samt brød i en solid gratin, der vil gå godt sammen med en sprød, blandet salat.

Gratin af spinat og skorzonerrod

Sådan gør du

Bechamelsauce

Rør olie og mel sammen i en kasserolle ved mellem varme. Hæld havremælken i lidt ad gangen under omrøring, og lad saucen tykne. Sørg for at røre i saucen hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt citronskal og citronsaft, og smag til med salt, peber og fintrevet muskatnød.

Gratin

Skrub skorzonerrødderne rene, og skær top og bund af. Skær hver rod i ca. 3 stykker, og læg dem i koldt vand.

Skyl spinaten, og slyng den tør i en salatslynge eller et viskestykke. Pil løgene, og hak dem fint. Steg løgene i olie på en pande i ca. 5 minutter, til de er gyldne. Tilsæt eddiken, og vend den godt sammen med løgene. Tilsæt spinat, chiliflager, citronskal og -saft, og steg i et par minutter, til spinaten falder sammen. Smag til med salt og peber.

Fordel skorzonerrødderne og spinatblandingen i et oliesmurt, ildfast fad. Hæld bechamelsaucen over.

Skær brødet i mindre stykker, vend dem med estragonblade, lidt salt og olie, og kom det på toppen af gratinen. Bag gratinen i ovnen ved 200° i 30 minutter. Pynt evt. med mere friskhakket estragon.

Meyers Grøn Mad

Meyers Grøn Mad tilbyder mere end 100 lækre opskrifter på grønne, velsmagende retter.

Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, men også til dem, der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind om ugen.

Bogen er på klassisk Meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers' dygtige kokke dig også en masse bonusinfo om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.