FACILITETEROG SETUP
Vores løsning

catering
Inden det gamle Vridsløselille Fængsel for alvor lukkede portene bag sig, fik PKA’s medlemmer en unik mulighed: Et kig ind i historien – og en smag af noget helt særligt. Over flere dage i løbet af en måned var Meyers med til at skabe rammerne om medlemsarrangementer i de ikoniske fængselsbygninger. Gæsterne blev vist rundt bag tremmerne og fik derefter serveret en moderne fortolkning af fængselsmad – naturligvis på de klassiske metalbakker. En oplevelse, hvor mad, fortælling og stemning gik op i en højere enhed.
Forestil dig at spise frokost i en fængselscelle – på en bakke fra systemets storhedstid, men med maden som det bedste ved hele oplevelsen.
For PKA’s medlemmer skabte Meyers en anderledes og mindeværdig madoplevelse i det ikoniske Vridsløselille Fængsel, inden bygningerne blev lukket endeligt ned. Rundvisninger blev fulgt op af et måltid, hvor vi serverede klassisk "fængselsmad" i opgraderet udgave på de originale bakker, men med Meyers’ smag, råvarer og detaljerigdom.
Gæsterne fik en oplevelse ud over det sædvanlige med både historisk vingesus, visuel kant og velsmag. Måltidet blev et samtalepunkt i sig selv og en værdifuld del af arrangementets helhedsindtryk. Kombinationen af kontekst, mad og værtskab gjorde dagen mindeværdig og relevant – i helt særlige rammer, der snart er historie.
Vores løsning
Menuen blev serveret på originale fængselsbakker, men med et gastronomisk tvist. Klassiske formater, løftet med gode råvarer, omhu og smag.
Vridsløselille Fængsel dannede den scenografiske baggrund for oplevelsen, som både rummede historiske rundvisninger og efterfølgende måltid i fængslets egne faciliteter.
Arrangementet blev afviklet over tre-fire separate dage, med professionel bemanding og tæt koordinering mellem køkken, værter og arrangører.


Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.