Efterårets fokus er på græskar

Efterårets fokus er på græskar

Det lyser op i haver, på markeder og på tallerkener, når sæsonen skifter og køkkenet kalder på varme, dybde og smag. Med sin grovhudede ydre og gyldne indre er græskarret en af de mest alsidige råvarer, vi har i efterårskøkkenet. Det kan pureres til cremet suppe, bages i både, syltes, ristes, moses og gøres til kage. Det er sødt, nøddeagtigt, mildt og fantastisk til at suge smag til sig. På denne side hylder vi græskarret i al dets mangfoldighed og giver dig inspiration til at bruge hele frugten.

Vi elsker græskar

Men det er okay. For vi længes også lidt efter indendørssysler, æblekager og den sprøde friskhed, som efterårets blæsevejr giver fra sig. Tiden for gåture og simreretter trænger sig på. Og kål, pærer, rodfrugter, nødder og ikke mindst kongen af efteråret – det orange græskar skal spille hovedrollen i køkkenet. Det alsidige, smukke græskar, der findes i alverdens former og farver, og som lyser løvfaldet op, når det ligger der i haven. Lad græskarret spille hovedrollen i din madlavning fra nu af og de næste mange måneder frem.

“ Nok forbinder mange græskarret med Halloween, hvor græskarret udhules, får ansigter og agerer lanterner i folks haver, men græskarret er meget mere end det. Det kan syltes, koges, bages, pureres, dampes og anvendes i det salte såvel som det søde køkken – kun fantasien sætter grænser.

Bliv klogere på græskar

Normalt betragtes græskarret som en grøntsag, men pga. de mange kerner, er det i virkeligheden et stort bær – verdens største bær. Et bær, der både kan være aflangt, rundt og pæreformet som for eksempel butternutsquash. Den og hokkaidoen er to af de mest kendte sorter og minder meget om hinanden med deres hårde og tykke skal, svampede og trevlede frugtkød.

Hokkaido
Græskar, græskar, græskar

Hokkaido

Det søde græskar

Hokkaido har en sød smag og er særligt velegnet til supper. Prøv for eksempel denne opskrift på en lækker og velsmagende græskarsuppe på hokkaido, løg og piskefløde. Den luner godt på de kolde efterårsdage. Ønsker du et ekstra spark i smagen, kan du tilsætte citronsaft og chipotle-chili.

Græskarsuppe

Sommer- og vintergræskar

Du vidste det nok ikke, men både squash og agurk går under kategorien 'græskar'. De tilhører kategorien sommergræskar og har det til fælles, at de er små, umodne græskar og har en tynd skal. Desuden er de ofte aflange og grønne. De græskarsorter, man til gengæld vil forbinde med 'græskar', er vintergræskar - f.eks. hokkaido, butternutsquash og det såkaldte Halloween-græskar. Disse græskar er oftest orange eller gule, når de er modne. Hvor vintergræskar altid skal tilberedes, kan man derimod spise sommergræskar rå.

Brug syltning og krydderier

Supper er en velkendt måde at anvende græskarret på, men vi er også vilde med at sylte og bage det. Sammen med smagsgivere som ingefær, chili, hvidløg og citron skabes der harmoni med græskarrets sødme. Sylter du græskarret som i denne opskrift, kan de bruges i salater, som tilbehør til gryderetter eller som surt til pålæg.

Græskarfest

Oplev ikke kun græskarret i efterårets retter, men også til græskarudstillinger, -konkurrencer og Græskarfestivalen i Skælskør. Tag til Skælskør i efterårsferien og oplev en uge fyldt med græskar. Smag på græskarretter, café latte med græskar og deltag i konkurrencen om det største græskar.
Kan du ikke komme til Skælskør, kan du i stedet besøge Tivoli i København. De holder som vanligt Halloween. Hele haven pyntes med mere end 20.000 græskar, efterårsboder og smuk belysning. Og ikke nok med det, så skal der selvfølgelig igen i år kåres det største kæmpegræskar. Så smut forbi Tivoli og kom i rigtig græskar- og efterårsstemning.

Råvarer

What to eat in September

Madhåndværk

September is a transition. Summer still lingers in the air, but something has changed. The light is softer, the mornings cooler, and in the kitchen we begin to look for something a bit more filling. This is when late summer passes the baton to autumn. The ingredients are still vibrant and fresh, but now with more body, more structure, and more depth. Meals slowly move indoors again. We may turn on the stove a bit earlier, let something simmer a little longer – and rediscover the joy of what comes together in the pot.

What to eat in August

Madhåndværk

August is late summer. Still warm, still generous, but with a different kind of calm. This is when we begin to feel the season turning. The days are still long, but the light changes. And the ingredients do the same. They become heavier, sweeter, more concentrated. Kitchen gardens are still abundant, but now with a different weight. It is no longer just the fresh and crisp – it is also the ripe, the full-bodied, and what begins to point ahead.

What to eat in July

Madhåndværk

July is high summer. This is when everything reaches its peak – the fields are abundant, kitchen gardens give back, and ingredients taste their very best. The light feels endless, the days are long, and meals happily move outdoors. This is when we eat with our hands, share platters, and gather under the open sky. In the kitchen, this means maturity. More sweetness, more juiciness, more depth.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.