Tilbage til opskrifter

Vietnamesisk pho-suppe

Velsmagende klassisk vietnamesisk pho-suppe, med en masse af sæsonens råvarer.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Klargør pastinakker og løg, og skær dem i grove stykker. Kom løg og pastinakker, den hele kylling, ingefær (skræl den, hvis du synes), nelliker, kanel og fishsauce op i en gryde, og dæk med vand. Bring suppen i kog, skum den så af for urenheder, og tilsæt salt og peberkorn, og skum så lige af en ekstra gang.

Lad suppen koge på svag varme i 1-1,5 time, indtil kyllingen er mør. Tag kyllingen op, og lad den køle let af, og lad samtidig bouillonen koge i yderligere 30 minutter på lavt blus. Sigt herefter bouillonen igennem en fintmasket sigte og over i en anden gryde. Pil kødet af kyllingen, og kom det op i en skål - skrog, skind og ben skal du bare smide ud.

Skær radiser og lime ud i tynde skiver, og vask og afdryp spirerne. Varm bouillonen op, og smag den til med salt, peber og fishsauce, og tilsæt limeskiver, radiser og det plukkede kyllingekød.

Varm nu suppen og fyldet igennem, og server den rygende varm med spirerne, enten på et fad ved siden af eller nede i suppen. Spis suppen som forret eller som hovedmåltid med godt brød til.

Ingredienser

Suppe

2 pastinak eller persillerødder
3 løg
1 kylling
4 cm frisk ingefær
4 nelliker
1 stang kanel
2 spsk fiskesauce/fishsauce
havsalt
10 hele sorte peberkorn

Tilbehør

10 radiser
1 usprøjtet lime
250 g blandede spirer

Find opskriften i Almanak

Find bogen her