Tilbage til opskrifter

Stegt fjæsing og bagte gulerødder med havtorn

Hvis du er vild med fisk, bør du uden tvivl prøve kræfter med fjæsing, som er i sæson i højsommeren fra juli - august. Server dem med bagte, karamelliserede gulerødder med havtorn.

Bestil mad ud af huset til vinterfesten. Lad vores kokke stå for maden, så du kan bruge tiden sammen med jeres gæster.

Se alle vores menuer her

Sådan gør du

Fjæsing

Tjek, at fjæsingerne er friske og dufter dejligt af havvand, ikke af havn. Skær fjæsingerne ud i 8 fileter (pas på piggene på ryggen, de er ikke sjove at stikke sig på). Du kan også sagtens bede din fiskehandler om at give dig fileter med hjem.

Skrab skindet fri for skæl, og lav nogle små snit i skindet med en skarp kniv. Steg fileterne på en varm pande i lidt olivenolie, først 2 minutter på skindsiden, vend dem så, og steg dem færdige i ca. 30 sekunder på kødsiden. De må endelig ikke få for meget, da fjæsing er en fin fisk med små fibre og meget fint kød, som hurtigt kommer til at virke tør, hvis den bliver tilberedt for længe.

Bagte gulerødder med farin og havtorn

Skrub gulerødderne godt, skær dem i grove stave, og kom dem i et ovnfast fad. Rør olie, brun farin, eddike, salt, peber timianblade og havtorn sammen, og hæld det over gulerødderne, og vend det hele godt rundt. Bag rødderne i ovnen ved 220° i 6-8 minutter. Temperaturen er forholdsvis høj, hvilket gør, at gulerødderne får en dejlig karamelliseret overflade. Tag gulerødderne ud, og afkøl dem let.

Ingredienser

Fjæsing

4 fjæsinger
2 spsk olivenolie
havsalt
Friskkværnet peber

Bagte gulerødder med farin og havtorn

10 gulerødder
2 spsk koldpresset rapsolie
1 spsk brun farin
2 spsk cidereddike
havsalt
Friskkværnet peber
1 dl friske havtorn

Find opskriften i Almanak

Find bogen her