Sprød løgtærte

Denne tærte er ikke en tærte i traditionel forstand, men snarere en pizzaagtig sag – bare uden ost! Tærten kan også nydes af veganere.

Sprød løgtærte

Sådan gør du

Start med at røre gæren ud i vand, tilsæt så halvdelen af melet, og rør grundigt. Tilsæt salt og resten af melet (gem lidt mel til udrulning), og ælt dejen grundigt, til den er glat og smidig og ikke hænger fast i fingrene. Kom dejen i en skål, film skålen, og lad dejen stå lunt i 1-2 timer, indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Slå dejen ned på et meldrysset bord, og rul den helt tyndt ud – jo tyndere, des bedre, så bunden har større chance for at blive sprød, når den bages. Tænd ovnen på 250°, og start med at have en bageplade inde i ovnen, så den er varm, når dejen kommer på. Læg den udrullede dej over på et stykke bagepapir, så den er klar til at blive gledet over på bagepladen.

Pil løgene og skær dem ud i helt tynde ringe. Fordel løgringene ud over bunden, dryp med olivenolie, og drys med rosmarin og salt. Tag den varme bageplade ud af ovnen, og løft eller træk bagepapiret med tærten på over på den. Kom tærten i ovnen, og bag den i 7-9 minutter, så bunden bliver helt sprød og mørkgylden.

Tag tærten ud af ovnen, stænk lidt æbleeddike over den, så du bryder løgets sødme, og skær den ud i mindre stykker. Spis løgtærten med det samme, evt. som tilbehør til stifatho eller som selvstændig ret med en god salat til.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.